
Vores by: Det mellemlange forløb
Mellemtrin
6 lektioner
Formålet med dette forløb er at aktivere elevernes fantasi og forestillingsevne i arbejdet med deres lokalmiljø og den kunst, der findes i deres by. De skal bruge deres sanser og gå på opdagelse i farver og materialer, samt i rum og relationer, når de undersøger, hvad der er særligt for deres by. Med afsæt i værker fra SMK’s samling bliver eleverne klogere på forskellige kunstneriske udtryk og på, hvad kunsten kan bidrage med i deres nærmiljø. Derudover skal de arbejde praktisk-æstetisk med historier fra deres eget liv og det sted, hvor de bor.
Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:
- At undersøge hvordan farver påvirker os forskelligt.
- At undersøge hvordan farver kan ændre og forandre et sted eller stemning.
- At undersøge et værk ved at koble det direkte til deres nærmiljø
- At gå sansende til værks i mødet med kunsten
- Materialeforståelse igennem arbejdet med arkivering

Vores (natur)arkiv
Mellemtrin
1 lektion og 30 minutter
Med udgangspunkt i udvalgte værker fra SMK Connect skal eleverne udforske det nærliggende område. Eleverne får til opgave at indsamle et “naturarkiv” - en samling af genstande fra nærområdet, som matcher værket. De skal efterfølgende arbejde med arkivering som et greb i en udstilling af deres fund.
Lær værket at kende
30 minutter
Klassen deles op i grupper på 3-4 elever. Du har som lærer på forhånd udvalgt værker fra connect.smk.dk, som kan relateres til jeres nærmiljø. Hver gruppe får tildelt et værk (nogle af værkerne kan sagtens gå igen). Eleverne skal nu lære værket bedre at kende igennem øvelsen ’Træd ind i værket’. Du kan efterfølgende samle op i plenum med disse hjælpespørgsmål:
- Hvor er vi?
- Hvordan er stemningen i værket? - Hvad får dig til at tænke det?
- Hvis I stod inde i værket, hvilke lyde kan I så høre?
- Hvilke lugte vil I koble til stedet?
- Hvordan tror I det vil føles i kroppen at befinde sig lige der?
På et stykke papir skriver grupperne 10 stikord ned om værket, som de tager med sig, når de skal indsamle materialer til deres arkiv.
I skal bruge
- blyant
- papir
- udvalgte kunstværker som kan relateres til jeres nærmiljø
Indsamling af materialer + arkivering
1 lektion
Eleverne skal nu ud at indsamle forskellige materialer i nærmiljøet, som de synes passer godt til værket. Husk at medbringe stikordene. Hver gruppe får udleveret en arbejdskasse, som indeholder diverse remedier (se eksempel under bilag) til indsamling og dokumentation: fx skitsepapir, ler, ziplock-poser, kamera, syltetøjsglas, pincet etc.
Arbejder de eksempelvis med værket Drenge ser på tudse af William Scharff, kan de fx gå efter, mos, siv, vand, græs, blå himmel, noget slimet, matchende farver: grønlige og rødlige nuancer osv. Som benspænd skal hver elev mindst indsamle 5 ting, så de har en håndfuld genstande at vælge ud fra.
Når alle grupper har indsamlet deres materiale, er det nu tid til at udvælge og arkivere fundene. (se eksempler under bilag)
I skal bruge
- en arbejdskasse med remedier
- stikord
Bilag

Træd ind i værket
Formål
At skabe en legende tilgang til at få eleverne i gang med at beskrive et værk.
At skærpe elevernes sanser og lade dem bruge både øjne, ører og lugtesans.
At lade eleverne bruge deres fantasi og forestillingsevne til at blive klogere på et værk.
Sådan gør I
Bed eleverne kigge godt på værket for derefter at forestille sig, at de tager et stort skridt ind i værket. De må stille sig lige der, hvor de helst vil være.
Giv eleverne lidt tid til lige at finde sig til rette i værket og husk dem på, at de både skal bruge øjnene, ørerne og lugtesansen.
Derefter kan du fx spørge:
Hvorfor valgte du at stille dig lige netop der?
Er der rart, der hvor du er? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad kan du høre/se/lugte, der hvor du står?
Hvordan er temperaturen?
Er der meget plads, der hvor du står? Eller føler du dig klemt?
Hvis du skulle stå et andet sted, hvor ville du så gå hen?
Opsamling
Saml op på jeres snak: Har eleverne lagt mærke til nye ting ved at være inde i værket? Har de haft forskellige oplevelser af lugte, lyde m.v.? Og hvad gør det for deres oplevelse af værket og stemningerne i det? Hvorfor giver lige netop dette værk en meget ensartet eller en meget forskellig oplevelse blandt eleverne?

Byens farver
Mellemtrin
4 lektioner
I denne opgave skal eleverne gå på opdagelse i deres lokalmiljø og finde forskellige farver. Med udgangspunkt i Poul Gernes’ og Aase Seidler Gernes’ brug af farver skal de herefter undersøge, hvordan farver kan ændre stemningen, udtrykket og fortællingen på et udvalgt sted.
Genskab byens farver
2 lektioner
Eleverne deles i grupper på 4-5. Sammen skal de gå ud i deres lokalområde og fotografere forskellige farver. De kan fx tage et billede af en mur eller et byskilt helt tæt på. Efterfølgende skal de – med inspiration fra Poul Gernes’ og Aase Seidler Gernes’ værker med farvede cirkler – genskabe farverne fra byen på papir med farveblyanter. Har I lyst, kan i også bruge maling, hvor det er lettere at blande sine egne nuancer.
Elevernes farvecirkler hænges op side om side, og sammen danner de nu en slags portræt af byens farver. Tal om, hvorvidt der er farver der går igen, eller om der er et overordnet tema? Fx jordfarver, pasteller e.l.
I skal bruge
- papir
- farveblyant
- maling
- pensler
Kan farver forandre verden?
1 lektion
Poul Gernes sagde, at farver forandrer verden. Han mente, at alle farver rummer forskellige historier, som kan ændre sig alt efter, hvem der ser på dem. Han har lavet mange farverige kunstværker, men har også dekoreret Paladsbiografen og Herlev Hospital i alverdens farver malet direkte på arkitekturen.
Eleverne skal i grupper finde et sted, et kunstværk eller en bygning i deres lokalområde, som skal forandres med farver. Du kan give dem et benspænd – fx at det skal være et sted, de synes er kedeligt eller utrygt, at det skal være et ikke-sted, hvor folk bare går forbi, eller at de alle skal arbejde med det samme lokale monument eller kunstværk.
Eleverne skal tage et foto af det, som de vil forandre med farver. Tilbage på skolen skal de printe det ud i sort hvid, så de kan lægge farver på.
Eleverne skal nu vælge de farver, de vil bruge. Lad dem diskutere hvordan de forskellige farver kan bruges. Skal det være kolde eller varme farver? Neon eller pastel? Skal de matche eller være i kontrast? Hvilken stemning eller historie vil de fortælle?
I skal bruge
- Noget til at tage billeder med
Uden titel

Poul Gernes
Uendelige fortællinger
Maleriet kunne minde om en farverig skydeskive. Flere af Poul Gernes’ værker er nonfigurative og består af enkle former og mønstre – i mange farver! Ifølge kunstneren indeholder farver fortællinger, der ændrer sig afhængigt af øjet, der ser. Måske kommer du til at tænke på en særlig årstid, når du ser på værket? Måske gemmer der sig forskellige smage, dufte eller lyde i de forskellig farvecirkler?
Offentlig kunst
Poul Gernes ville forbedre samfundet med sin kunst. Han mente, at kunst ikke kun måtte være forbeholdt de få, men skulle være tilgængeligt for alle. Gennem sit liv skabte han en række værker til det offentlige rum og udsmykkede flere bygninger. Mest kendt er nok Herlev Hospital fra 1976 og Palads Biografen i København fra 1988, der begge er fyldt med farver, som Gernes mente havde en gavnlig effekt på mennesker. Selvom de indtil nu er bevarede, er mange andre udsmykninger blevet malet over, og der er løbende debatter om bevaring af Palads.
Fællesskab og oprør
Poul Gernes var medstifter af Eks-Skolen, der blev dannet i starten af 1960’erne. Kunstskolen havde fri adgang og var en protest mod Kunstakademiet i København. Her skulle hierarkier nedbrydes og kunsten skabes sammen. På trods af de progressive idealer var det ikke helt sådan på hjemmefronten. I de senere år er det kommet frem, at Poul Gernes’ hustru, billedkunstner og tekstildesigner Aase Seidler Gernes, var med til at skabe flere af hans værker, uden dog at være krediteret.
Inspirationsord
- Farver
- Udsmykning
- Former
- Symboler
- Materialitet
- Sanser
- Nonfigurativ
- Aktivisme
- Samfundsengagement
- Kønsroller
Tegning
Aase Seidler Gernes
Stof og papir
Aase Seidler Gernes skabte enkle, men kraftfulde mønstre i stærke farver. Selvom der her er tale om en tegning, blev hun oprindeligt uddannet i stoftryk. Hendes tekstilarbejde kom både til udtryk i unikt tøj såvel som vægtæpper og gardiner. Man kan næsten forestille sig mønsteret på tegningen overført til et stykke stof. De lidt skæve cirkler og fornemmelsen af filtpennen på papiret gør, at farverne og formerne næsten vibrerer. Mønstret kan også lede tankerne hen på Poul Gernes’ værker, og det er ikke tilfældigt, for de to arbejdede sammen og påvirkede hinanden kunstnerisk.
Normative kønsroller
Aase Seidler Gernes blev som 21-årig gift med Poul Gernes. Sammen fik de fire børn, og i takt med at familien voksede, indstillede hun i slutningen af 1960’erne sin karriere – eller sådan kunne det se ud. For hun brugte sin viden om farver og mønstre til at hjælpe sin mand med hans udsmykninger til det offentlige rum. Men hvor Poul Gernes nød stor anerkendelse, stod Aase Seidler Gernes’ navn ingen steder. Der går en klar linje fra hendes tegninger fra 2010’erne tilbage til 1960’erne og 70’ernes form- og farveeksperimenter inden for både billedkunst og design.
Et sent gennembrud
Aase Seidler Gernes fik en blodprop i 2007, der lammede hende i højre side – og dermed også hendes tegnehånd. Hun trænede sin venstre hånd, så hun kunne fortsætte sin kunstneriske praksis, og skabte efterfølgende en stor mængde tegninger. I 2015 fik hun sin første udstilling i eget navn i Møstings hus på Frederiksberg, og året inden hendes død i 2018 udstillede hun på Kunsthal Charlottenborg, i København.
Inspirationsord
- Farver
- Former
- Sanser
- Materialitet
- Tegning
- Mønstre
- Abstraktion
Opsamling
1 lektion
Har eleverne valgt forskellige steder, kan I lave en byvandring, hvor de præsenterer deres proces og forklarer deres valg af farver – ellers kan I præsentere i klassen. Tal om hvordan farverne har ændret det valgte. Er det forskelligt, hvordan farverne påvirker os?
I kan også udvide opgaven ved at bede eleverne digte en historie, der passer til de farver, de har valgt. Er broen over vejen blevet en regnbue? Er idrætshallen blevet til en slikfabrik?
Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.