Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Begreber

Antikken

Perioden fra ca. 750 f.v.t. til ca. 450 e.v.t., der anses som et højdepunkt for kultur og samfundsudvikling i Grækenland og Romerriget. En periode, der har sat dybe spor i bl.a. den europæiske kunsthistorie.

Assemblage

Skulptur sammensat af forskellige materialer. Den skulpturelle version af en collage. Ofte bruges fundne genstande, der sammensættes på ny. Ordet kommer af det franske verbum assembler, at samle.

CoBrA

CoBrA var en kunstnersammenslutning, der eksisterede fra 1948-1951, bl.a. grundlagt af Asger Jorn. CoBrA står for Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, som var de tre hjembyer for kunstnerne bag. Kunstnerne, deriblandt mange danske, arbejdede i et abstrakt, spontant og ekspressivt formsprog med udforskning af farvers virkning, af udtryksfulde penselstrøg og af fantasi og frihed. De fandt inspiration i bl.a. børns tilgang til verden, det umiddelbare og spontane. Det oprindelige mente de også at finde i kunst fra den ikke-vestlige kulturkreds, og bl.a. afrikanske masker og nordisk folkekunst var del af deres fundament. Sammenslutningen havde også et politisk ærinde om en ny tids kunst efter 2. Verdenskrig.

Dansk guldalder

Periode i dansk billedkunst fra ca. 1800-1864, hvor kunsten blomstrede på trods af store kriser og også blev et billede på en ny samfundsorden med borgerskabet som en ny social klasse. Borgerskabet var en vigtig kundegruppe for de mange kunstnere. Man dyrkede familieportrætter, hverdagen/det nære, landskaber og motiver fra dannelsesrejser. Det var en periode med mange økonomiske kriser og krige, og kunsten indgik i tidens ønske om at styrke nationalfølelsen og etablere en forestilling om det særligt danske som del af overgangen fra enevælde til demokrati. Betegnelsen guldalder blev første gang brugt af Valdemar Vedel i 1890 og er et begreb, der kan diskuteres. For hvem var det en guldalder?

Det moderne gennembrud

Periode i slutningen af 1800-tallet (ca. 1870-1890) primært indenfor litteraturen, men også i malerkunsten. Georg Brandes opfordrede gennem en række forelæsninger til at sætte ting til debat, og i tiden ville man bl.a. gøre op med de gængse forestillinger om kirke, klasse og køn. Malerne fokuserede bl.a. på forholdene for den arbejdende klasse, og et nyt kvindesyn voksede frem.

Fluxus

En international bevægelse, der opstod i 1960’erne. Ordet kommer af latin, og betyder noget flydende, foranderligt. Kunsten og kunstbegrebet var i forandring, og et værk kunne ligeså vel være en happening eller en performance som en skulptur. Kunstnerne var optagede af hverdagens materialer, men også hverdagens handlinger. I København var der et levende fluxusmiljø bl.a. lokaliseret i Nikolaj Kirke, det nuværende Nikolaj Kunsthal.

Klunkestil

En stilart fra slutningen af 1800-tallet, karakteriseret ved tunge møbler og gardiner, overdådige udsmykninger og mørke farver. Opkaldt efter ’klunkerne’ eller pomponerne på gardiner, tæpper etc.

Kontrapost

En teknik til at skabe balance i en stående figur. Vægten ligger på det ene ben, og hofterne bøjer i den modsatte retning. Der skabes altså kontrabalance. Mange klassiske skulpturer, fx Polykleitos’ Doryphyros eller Spydbæreren, er kendetegnet ved kontrapost.

Kulturel identitet

Kulturel identitet kendetegner de dele af vores identitet, vi deler med en gruppe af mennesker, og kan sættes i relation til nationale tilhørsforhold, religion, etnicitet etc. Kulturel identitet peger på tilhørsforhold og dermed også på følelsesmæssige aspekter.

Manierisme – Haarlem manierisme

En stilretning ved overgangen fra Renæssance til Barok i 1500-tallet. Kommer af det franske ord for søgt, manér og maniereret, så noget der er overdrevet, overgjort. Kunstnerne holdt fx meget af langstrakte kroppe og stærke forkortninger, der underbygger perspektivet. I den nederlandske by Haarlem, hvor Cornelis Corneliszoon van Haarlem virkede, dyrkede man som nogle af de første nøgenmodeller og gengivelser af muskelspændte kroppe.

Nationalromantisk

Nationalromantikken var en bevægelse, der dyrkede fortiden og romantikkens følelsesfulde blik på bl.a. naturen. I Danmark var nationalromantikken en vigtig bestanddel i tidens billedkunst og litteratur, fx i Öehlenschlagers tekst til Der er et yndigt land og i guldaldermalernes skildringer af gravhøje og det danske landskab.

Nyklassicisme

Kunsthistorisk stilperiode i starten af 1800-tallet med inspiration fra den græske og romerske antikke kunst og kultur. Man anså den antikke kunst og det græske udgangspunkt for det absolutte ideal. I Danmark er Thorvaldsens portrætkunst og hans museum udtryk for to spor i nyklassicismen. Forestillingen om den antikke, hvide marmorskulptur og den polykrome arkitektur inspireret af Pompeji.

Situationisme eller situationistisk internationale

En international kunstnersammenslutning grundlagt i 1957 på initiativ af Asger Jorn. Kunstnerne ønskede at ophæve skellet mellem kunst og hverdag som del af et opgør med den herskende, elitære og kapitalistiske kultur. De satte fokus på situationer og på kunstens politiske potentiale, og de anses som en vigtig brik i ungdomsoprøret i 1968.

Sommerfugl som symbol

Sommerfugle er i mange kulturer et symbol på en forvandling, metamorfose, fx i den kristne tro som et udtryk for liv, død og opstandelse. I den græske mytologi har Psyke, sjælen, sommerfuglevinger, og i andre kulturelle kontekster kan sommerfuglen kobles til noget erotisk, flagrende.

Symbolisme og det sjælelige gennembrud

Symbolisme er en stilretning fra slutningen af 1800-tallet, optaget af det åndelige og drømmende og med rødder i fransk lyrik (fx Baudelaire, Verlaine, Rimbaud og Mallarmé). Symbolisme kan ses som en reaktion på det naturalistiske og objektive. Kunstnerne søger i stedet ind i sjælen og i alt det, der ligger bag virkeligheden. Derfor kaldes perioden også det sjælelige gennembrud.

Taktilitet

Brugt om kunstværker peger det på, at værket aktiverer mere end blot synssansen, at et maleris mange og tykke lag af maling fx kan give beskueren en fornemmelse af, hvordan det ville føles at røre ved det.

Trompe l’oeil

Kommer af det franske ord ’at snyde øjet’ og betegner en malestil eller kunstnerisk udtryk, hvor motivet er gengivet så virkelighedstro som muligt, så det giver en illusion af, at man næsten kan røre ved tingene.