Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Lav din egen væsenmaske

Indskoling

2 lektioner

Lav din egen væsenmaske

Har dit væsen øjne så store som tekopper, ører på stilke, ben i næsen eller tungen lige i munden?

I denne opgave skal hver elev lave en stor papmaske af et væsen. I kan tage udgangspunkt i væsnerne fra blindmodelleringen eller automattegningen, eller I kan finde på et helt nyt væsen. Eleverne kan til sidst tage maskerne på og transformere sig til deres væsen og lave en parade på skolen. Her har vi fokus på at arbejde med masker i større skala - med et performativt element.

Tegn, klip og mal

2 lektioner

  1. Lav en skitse af væsnets ansigt i profil på A4 ark.
  2. Benspænd: Det skal kunne navigere rundt (øjne, følehorn, lugtesans). Det skal kunne indtage mad – hvordan? Lav skitse.
  3. Overfør den endelig skitse med detaljer på et stort stykke papir (skal helst fylde A2 størrelse).
  4. Husk at lave dobbeltside da masken skal klippes sammen.
  5. Klip ud med saks.
  6. Prøv om masken nogenlunde passer i størrelse inden I maler og dekorerer (det er bedre, at masken er for stor end for lille).
  7. Mal masken og dekorer med de ønskede detaljer. Lad tørre.
  8. Klipses sammen – husk at undlade den nederste del, så hovedet kan komme ind.

I skal bruge

  1. Store stykker brunt papir
  2. Maling
  3. Pensler
  4. Klipsemaskine
  5. Saks
  6. Papir
  7. Blyant
  8. Diverse materialer