Lag af hjem
Indskoling, Mellemtrin, Udskoling
3 lektioner

Et hjem kan se ud på mange måder. Og et hjem kan skabe mange minder. Vi sætter vores præg på hjemmet, ud fra den måde vi indretter os på, og de vaner og rutiner vi har, med dem vi lever sammen med. I denne opgave tager eleverne udgangspunkt i deres eget hjem, og undersøger materialiteten, stemningen og sanseligheden i de elementer de forbinder med hjemmet, som kan være med til at definere følelsen af hjem.
Eleverne arbejder med et mini-hus, hvor der kan placeres papirelementer og andre materialer der repræsenterer det, de forbinder med deres hjem.
Denne opgave er udviklet til materialesættet “Kunstkassen” i samarbejde med Marlene Muhlig & Jakob Damgaard Laursen CFU KP.
Du kan låne materialekassen på mit CFU.
Undersøgelser af et hjem
3 lektioner
Opgaven sætter fokus på 3 benspænd, som eleverne skal undersøge: Overflader, genstande og situationer. Eleverne arbejder i grupper. Hver elev i gruppen får ét eller flere benspænd.
Uddelegér benspænd og lad eleverne researche derhjemme:
OVERFLADER:
Fotografer mindst 3 overflader eller lav frottager af mindst 3 forskellige typer af kul og farvekridt.
EN SITUATION:
Vælg en typisk hverdagssituation i familien fx putning, familien ved middagsbordet, landskamp foran fjernsynet etc. Eleverne tager et billede af situationen. Når de kommer tilbage på skolen, printer I billederne ud og laver silhuetter af situationen ved at:
1. Printe billedet ud
2. Klippe omridset ud
3. Tegne af på sort papir
4. Klippe silhuetten ud
Låner I materialekassen fra CFU må motivet maks. fylde en A5-størrelse, så det passer med plexiglaspladerne. Hvis ikke vælger I en størrelse der passer til jeres papkasse.
EN GENSTAND:
Vælg en genstand fra jeres hjem som vækker et særligt minde, eller har en særlig betydning for jer eller jeres familie. Eleverne kan fx gengive genstandens form i fx silkclay, sølvpapir, gazegips eller ståltråd i det størrelsesforhold, de synes er passende til huset. De må meget gerne eksperimentere med skala.
OPSAMLING:
Undervejs kan du lave en opsamling på de forskellige benspænd, og lade eleverne vise deres undersøgelser og valg for hinanden.
Grupperne samler deres undersøgelser og indsætter elementerne i et minihus i enten plexiglasplader eller papkasser.
Udstil jeres arbejde på skolen eller et andet offentligt sted.
I skal bruge
- Kamera
- Forskellige typer af kul
- Farvekridt
- Printer
- Sort papir
- En genstand fra hjemmet
- papkasser
- lim