Solnedgang
På en landevej har en bondekvinde sat sig på den sæk, som hun sandsynligvis er i færd med at bære hjem. Hun fremstår udmattet som hun sidder der, foroverbøjet med den ene arm hængende slapt ned. I horisonten er solen ved at gå ned efter en lang dag med hårdt arbejde. Over kvinden svæver døden – et bevinget skelet med en le, hvis blad er faretruende tæt på. Symboliserer den nedgående sols lys dødens udfrielse? Er det kvindens liv, der som dagen er ved at være ovre?
Gud er død
Mange af L. A. Rings værker er realistiske og barske skildringer fra tilværelsen på landet, men han lavede også symbolske allegorier over dødens triumf over livet. Den rødmende himmel kan tolkes som et romantisk billede på overgangen til himmeriget, men for L. A. Ring, der var ateist, er der ikke håb om et efterliv, og der rejses ingen moralske spørgsmål. Døden er blot en realitet.
Et barsk liv
Døden fyldte meget for L. A. Ring, og han overvejede flere gange at tage sit eget liv. Dette værk er malet kort efter broderens død, og eftersom faren også var gået bort, måtte han passe sin fattige mor. I tiden hvor L.A. Ring arbejder på maleriet, indleder han et venskab med forfatteren Henrik Pontoppidan, der skriver på novellen ”Knokkelmanden”, hvori døden også kræver sine ofre – måske blev L.A. Ring inspireret herfra til sin version af knokkelmanden?
Inspirationsord
- Død
- Symbolik
- Natur
- Arbejde
- Realisme
- Farver