Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Parti fra en havn i Paris(1886)

Maleri af Bertha Wegmann (1846-1926)

Parti fra en havn i Paris
Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred monteret på malepap

Datering

1886

Dimensioner

(Netto)

Røg og damp

Man kan knap ane den anden side af kanalen for osen fra de mange skorstene. Grå, blå og brune nuancer blander sig med hinanden, og det er svært at se, hvad der er skyer og hvad der er smog. Skibenes master står som vertikale linjer i maleriet og gennemskærer vandet og bygningerne overfor. Sammen med de dynamiske penselstrøg opstår et energisk og sanseligt billede, hvor man kan fornemme den aktivitet, der har fundet sted på havnen.

Paris

Bertha Wegmann var, som mange andre kunstnere i tiden, optaget af den moderne franske kunst. Sammen med en række kvindelige kunstnere, der ligesom hende var uddannet i München, tog hun til Paris og malede blandt andet dette værk. I Paris blev hun påvirket af den franske realisme og impressionisme, og hun eksperimenterede med forskellige teknikker og udtryk, som her, hvor farverne i nogen grad får lov at ligge ublandet ved siden af hinanden. 

International succes

Bertha Wegmann var født i Schweiz og kom til København som femårig. Hun boede mange forskellige steder i Europa, og hendes stil blev præget af internationale strømninger. Måske er det derfor, at hun efter sin død ikke blev skrevet ind i den danske kunsthistorie på trods af sin succes. Først senere er hun igen blevet anerkendt for sine banebrydende værker, og ikke mindst sin kamp for kvinders ret til en kunstnerisk uddannelse.

Inspirationsord

  • Farver
  • Industrialiseringen
  • Storby
  • Impressionisme
  • Realisme
  • Bevægelse
  • Sanser
  • Køn