Det gamle postbud
En gammel mand ligger i sengen, godt pakket ind i vattæpper, flere lag tøj og kalot. Han er omgivet af smilende ansigter, og personerne repræsenterer alle aldre fra barndom til alderdom. De griner sammen over noget, de læser i avisen. Sollyset strømmer ind som et vindpust gennem ruden. Manden er det gamle postbud på den nordfranske ø Bréhat, og han har besøg af sin familie. Han er lam i begge ben og har ikke ret mange tænder tilbage i munden. Men rummet er fuld af lys, hygge og glæde, malet med livlige penselstrøg. Zoomer man ind på ansigterne, bliver de næsten som udtryksfulde, abstrakte malerier.
Livsglædens rum
Den trange stue, blomstermønsteret på tæppet, de tunge træmøbler med udskårne detaljer, kvindernes kyser – alt sammen signalerer et enkelt, landligt liv langt fra den moderne virkelighed. Umiddelbart kan personerne virke som karikaturer på almuen. De vender sig indad, tilfredse med deres lille hyggelige mikrokosmos. Den store verden læser de måske om i avisen, tilsyneladende helt ubekymrede. Er billedet ironisk eller kærligt ment?
Fornyelse af kunsten/Den radikale kunstner…
Ernst Josephson tog til Paris i slutningen af 1800-tallet. Her blev maleriet radikalt fornyet. I starten var han en frontfigur i byens svenske kunstnerkoloni, men de andre syntes han var for radikal. Han kæmpede også med depression og ensomhed. I 1887 fortrak han til den stormomsuste, nordfranske ø Bréhat, hvor han malede dette billede af livsglæden hos de lokale folk. Du kan se øens navn, hvis du kigger på signaturen i nederste højre hjørne.
Inspirationsord
- Livsværdier
- Hygge
- By og land
- Fysisk nedslidning
- Fællesskab
- Ensomhed
- Sindet
- Generationer