Høstlandskab med gammel kone(1931)

Høstlandskab

En kornmark ligger tung og moden i høstlyset. I forgrunden rejser gyldne neg sig i store tætte rækker, mens marken fortsætter mod horisonten i et næsten endeløst felt af gult korn. Midt i landskabet står den gamle kone med let bøjet ryg. Hendes krop er tung, og den grålilla kjole bryder med markens stærkt gule farver og samler blikket i billedets centrum. Den lilla farve gentages i baggrundens høstakke og i himlen. Hun er både en del af landskabet, men også den der kultiverer det.

Holm-Møllers brede, bølgende penselstrøg får markerne til at sitre af bevægelse og giver billedet et sanseligt, rytmisk udtryk. Kvinden fremstår ikke som et individuelt portræt, men som et symbol på menneskets tætte forbindelse til naturens kredsløb, arbejde og forandring. Hendes ansigtstræk er kun svagt optegnede. Figur og landskab flyder sammen i de buede former, så kvinden fremstår stærkt forbundet til jorden.

Kunstnerens blik

Værket afspejler kunstnerens bevægelse væk fra naturalismen og mod et mere personligt, visionært formsprog. Det understøttes af hendes egne ord i brevet til forfatteren Niels Th. Mortensen fra 1938, hvor hun skriver, at “Naturen er ikke til efterligning, men til at opleve og optage i sig”. Citatet rammer noget centralt i værket: naturen bliver ikke kopieret, men omsat til farve, rytme og stemning.

Mennesket og kornet

Gennem årtusinder har mennesket og kornet formet hinanden – fra Mesopotamiens første landbrug til de danske marker, hvor modne kornaks symboliserer frugtbarhed og overflod. Kornet har præget både vores kost, levevis og landskaber, mens de store dyrkede marker samtidig har ændret naturen og skabt ensartede, menneskeskabte områder.

Inspirationsord:

• Høst
• Korn
• Vækst
• Frugtbarhed
• Naturens kredsløb
• Årstider 
• Liv og død
• Arbejde og slid
• Landbrug
• Dansk kulturlandskab
• Tid