Pyntet op til magt
Vi ser et portræt af Kong Frederik V. Han står rank, hvilende på den bagerste fod, mens den anden fod er trukket frem med tåspidsen i gulvet. Den ene hånd hviler på hoften, mens den anden holder scepteret. Hans krop indtager en Z-form også kaldet kontrapost, brugt i de gamle antikke statuer. En positur som er kendt for at vise menneskekroppens mest flatterende side frem. Hans dragt er rigt dekoreret. Han har hvide strømpebukser og højhælede sko på. Derudover bærer han en hermelinkåbe og paryk med hvide krøller. Hans ansigt ser udsmykket ud, med kindrødt og mørkt markerede øjenlinjer.
Kønsidentitet
Frederik V er iscenesat, som det var på mode i tiden for en enevældig konge. I dag ville mange forbinde stilen med det stereotypt feminine. Men på Frederik V’s tid, i 1700-tallet, havde denne stil en anden betydning, nemlig magt og velstand, mens lyse pastelfarver var forbundet med det guddommelige. Værket viser, hvordan definitionen af det maskuline og feminine er i konstant forandring. Det vi tilskriver som hhv. det ene og det andet afhænger måske af, hvem der kigger, og den tid man befinder sig i? Giver det derfor mere mening at forstå kønsidentitet som et spektrum i bevægelse mellem tid og folk, frem for noget binært og statisk?
Inspirationsord
- Kønsidentitet
- Mode
- Magt
- Enevælde
- Selviscenesættelse