Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for KunstSMK - Statens Museum for Kunst
ØvelserTilbage til kunstværker

Vintersol i stalden(1967)

Maleri af Gudrun Poulsen (1918-1999)

Vintersol i stalden

© Gudrun Poulsen / VISDA

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1967

Dimensioner

705 x 1005 mm (Netto)

Form og farve

Køerne fylder næsten hele lærredet. De er malet med brede, dynamiske penselstrøg i brune og grå jordfarver, så værket får et skitseagtigt præg. Reduceret til en grundform står og ligger køerne som rektangler på en række. De står helt tæt, og deres kroppe smelter næsten sammen. Det er svært at se, om der er tre eller fire. Selvom der ikke er mange detaljer i maleriet, er det stadig muligt at fornemme stemningen i stalden, hvor den lave, orange vintersol hænger i baggrunden, og hvor køerne varmer hinanden med deres kroppe.

Ko-liv

Køerne i maleriet er fastbundne. I 1960’erne, hvor Gudrun Poulsen malede billedet, var køer ofte på bindestald om vinteren. Kæderne, som køerne er fikseret med, er ikke synlige i maleriet, men kan måske fornemmes på den måde, køerne er placeret på række. Køer, og menneskets forhold til dem, er et populært motiv gennem kunsthistorien. Men hvordan er koen visuelt repræsenteret i dag? Ofte er der en fri ko på marken afbilledet på mælkekartonen, men i Danmark kommer to ud af tre køer aldrig på græs.

Kunstner

Selvom Gudrun Poulsen voksede op i Hellerup, var hun ofte på Størsbølsgård nær Bramming, hvor hendes bedsteforældre boede. Her tilbragte hun meget tid i stalden, hvor hun fik en særlig forkærlighed for køer. En gennemgående tematik i hendes værker er i det hele taget dyr, landskaber og natur. Gudrun Poulsen arbejdede nogle år som lærer, inden hun begyndte på Kunstakademiet i København. Derudover var hun i 38 år formand for Kvindelige Kunstneres Samfund, hvor hun arbejdede for kvindelige kunstneres vilkår.

Inspirationsord

  • Natur
  • Dyr
  • Landbrug
  • Former
  • Farver
  • Penselstrøg
  • Modernisme


Detaljer
Værktype
Maleri
Teknik
Olie på lærred
Datering
1967
Dimensioner
705 x 1005 mm (Netto)
Download kunstværkÅbn kunstværk i SMK Open
Byg dit eget forløb
Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret konto