Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Under Udkanten(2016)

Installation af Ellen Hyllemose (1968-)

Under Udkanten

© Hyllemose, Ellen / VISDA

Værktype

Installation

Teknik

Tekstilværk. Lycra, nylonsnor, skummadras, div. materialer

Datering

2016

Dimensioner

(Netto)

Kroppen som beholder

Det lyserøde, beige og pink lycrastof er udspændt som et stykke hud omkring et skelet. Tydelige sammensyninger som sår eller ar bryder den ellers glatte overflade. Gennem det halvgennemsigtige stof aner man en stribet madras, der også formmæssigt giver skulpturen noget volumen. Skulpturen er konkret og fysisk forankret i rummet, fastsat i udstillingsrummets loft med wire.

Kontraster

Skulpturen er præget af kontraster. Dens blødhed får modspil af museumsrummets hvide, kantede, kolde rum. Den har lethed og tyngde. Madrassen og fyldet holder det lette lycrastof nede mod gulvet, og samtidig trækker skulpturen sig som form opad som et sejl. Stoffet både tildækker og afdækker. Er den et telt, der ikke lukker nogen gæster ind? Et organisk væsen, der har møvet sig ind i museumsrummet? En ophængt slagtet krop? En overdimensioneret, efterladt pose?

Titlen

Værket hedder Under Udkanten. Er det den geografiske eller sociale udkant? Og hvem definerer centrum og periferi? Hvordan er man under en udkant? Er det forholdet mellem fyld og overflade? Er det karakteren af midlertidigt hjem, den hjemløses shelter under broer og byers udkanter?

Hyllemose bruger ofte materialer fra en genkendelig hverdag, som sammensættes på nye måder og skaber nye betydninger.

Inspirationsord

  • Krop
  • Hud
  • Volumen
  • Udspændt
  • Bolig
  • udkant
  • Lethed
  • Tyngde