Trompe l'oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III's proklamation(1670)
Maleri af Cornelius Norbertus Gijsbrechts (1625-1675)
Ting
Et smukt tæppe, en himmelglobus, en trompet, konkylier og koraller stoppet ned i en skuffe. Der er kostbare ting, ting med en konkret funktion, ting fra naturen og ting skabt af menneskehånd. En overflod af genstande samlet på en lille bænk foran en bræddevæg. Vi ser ikke andet af rummet.
At snyde øjet
Det er malet så virkelighedstro, at man næsten kan række ud og tage fat i tingene. Det hedder trompe l’oeil som på fransk betyder ’at snyde øjet’. I 1600-tallet var det meget populært blandt kunstnere og fine folk. Så kunne man vise sine tekniske færdigheder, og som køber at man var med på noderne. Dette maleri blev bestilt og betalt af kong Frederik III. På den måde har kongen bestilt en form for ”selvportræt”.
Frederik III
Midt i virvaret ligger en bekendtgørelse med det røde kongelige sejl. Her fremgår det, at han er en konge med stor magt som regent i en søfartsnation. Her er genstande til brug på lange skibsfarter, og genstande hentet hjem fra fjerne egne. I 1600-tallet blev de europæiske lande til kolonimagter, og kunsten fortæller også om magt og økonomier.
Gijsbrechts
Gijsbrechts var hofmaler for Frederik den III og Christian VI. Han skabte mange af malerierne til det Kongelige Kunstkammer, en samling af kunst, kunsthåndværk, sære naturforekomster og andre ting, der kunne vække kongens nysgerrighed og behag.
Inspirationsord
- Magt
- Enevælde
- Kolonihistorie
- Trompe l’oeil
- Stilleben
- Ophobning
- Identitet
- Samleobjekt
- Rod
Forløb
Kunstværket er anvendt i følgende undervisningsforløb udarbejdet af SMK Connect.
SOSU - Mødet med borgeren: Det korte forløb
Ungdomsuddannelse
Ikke oplyst
Formålet med dette forløb er at undersøge mødet med et hjem og de historier, der ligger i hjemmets personlige genstande. Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:
Og hvor har du så hjemme? Det mellemlange forløb
Mellemtrin
Ikke oplyst
Formålet med dette forløb er at undersøge mødet med et hjem og de historier, der ligger i hjemmets personlige genstande og lyde. Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med: