Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Anbefalede Øvelser

Legende børn. Enghave Plads(1907-1908)

Maleri af Peter Hansen (1868-1928)

Legende børn. Enghave Plads
Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1907-1908

Dimensioner

1095 x 1515 mm (Netto)

Lys, luft og leg

En skolegård fuld af piger, der leger kæde-tagfat. Træerne er lige sprunget ud, og sollyset flimrer i de lysegrønne blade og på de røde kinder. Man kan nærmest høre deres glade råb og hvin. Andre klynger af børn samler sig i baggrunden. Alle ser ud til at være med i legen. Pigen forrest til venstre er nærmest ved at vælte ud af billedet, fordi det er lavet som et snapshot med kamera, midt i bevægelsen.

Skoleuniformer og frikvarter

Pigerne er ens i tøjet, kjoler og forklæder i pastelfarver, mørke strømper og sko. Håret er sat op, og flere af dem har fletninger. Det minder om en skoleuniform. Men det er ikke en gammeldags, streng skole vi ser. De får lov til at lege, pjatte og få farve i kinderne. Er der nogen der skiller sig ud fra mængden?

Barn i København omkring 1900

I starten af 1900-tallet ville man gøre byen mere lys, luftig og sund at bo i. Arbejderfamilierne skulle ud af de mørke, klamme boliger, og børnene skulle have frisk luft og ud at røre sig. De skulle lære noget, så de kunne tænke og handle frit, som borgere i et demokratisk samfund, hvor alle havde medbestemmelse og lige rettigheder – også arbejdere og piger.

Inspirationsord

  • Leg
  • Barndom
  • Krop
  • Skole
  • Byrum
  • Forår
  • Samfundsudvikling