En fastholdt bevægelse
En dreng løber forbi, mens han kigger ud på os. Titlen siger i hvert fald, at han løber. Men det virker snarere, som om han poserer for maleren i en positur, der foregiver løb: Kroppen læner sig let fremad, bageste fod fjedrer fra jorden, forreste hånd er strakt frem for at sikre balancen. Han ser velklædt og velopdragen ud, og hans blik møder vores venligt og selvsikkert.
Naturen i og omkring os
Stemningen i maleriet er kontrastfuld. Drengen ser glad ud på en afslappet måde. Men himlen er fuld af mørke skyer, måske kommer der en byge om lidt? Det er med til at understrege drengens naturlighed. Selvom han er en pæn dreng fra det bedre borgerskab, så er han ikke ”velfriseret”. Han får lov til at udfolde sig frit, ligesom skyerne på himlen. Og om lidt er han henne ved sine kammerater, der boltrer sig på legepladsen i baggrunden.
Leg på skoleskemaet
Drengen hed Marcus, var 11 år og søn af en københavnsk jurist og etatsråd. Han gik i skole på Christianis Institut ved det nuværende Vesterbro, som på den tid stadig lå ude på landet. Den første skole i Danmark, der havde legemsøvelser på skemaet – og en legeplads. I starten af 1800-tallet var det en ny tendens blandt de velstillede klasser i samfundet, at de lod deres børn lege og udfolde sig mere frit. Men hvor frit kan man bevæge sig med stram jakke og kalvekrøs?
Inspirationsord
- Naturlighed
- Barndom
- Krop
- Skole
- Samfundsudvikling