Minimumsbetragtning(1971)

En behåret kartoffel

Værket ligner en behåret bagekartoffel lavet i ler. Hårene sidder fast i huller i leret. Hårene er lange og mellemblonde. De har næsten samme farve som kartoflen. De ligger i en kruset frisure omkring kartoflen, delvist viklet ind i hinanden. Behåringen er ikke fuldstændig tæt, så man kan sagtens se kartoflen inde bag hårene, der fungerer som en pelset, gennemsigtig aura. I værket møder vi en særlig sanselighed. Hvordan ville det føles at røre den? Stikkende? Blødt? Sjovt? Ækelt? Hvad får den dig til at gøre? Grine? Væmmes? Eller noget helt tredje? Vil man spise en behåret kartoffel?

Kropsidealer

Ussing har lavet en serie af minimumsbetragtninger. Hun viser her, hvad behåring kan aktivere i os: frastødelse, forbavselse, latter. I værket fremstiller hun behåring i en åbenlyst unaturlig form: menneskehår kan jo ikke gro på en kartoffel. Det virker unormalt og ulækkert. Men det leder tankerne over på kropsbehåring, og hvad vi måske anser for naturligt og unaturligt. Behåring er unægtelig en del af alle menneskers kroppe. Men alligevel behandles mange former for kropsbehåring som noget uhygiejnisk, uæstetisk og dybt intimt, der skal fjernes eller gemmes væk. Med den unaturligt behårede kartoffel sætter Ussing spørgsmålstegn ved denne udskammelse af kropsbehåring.

Inspirationsord

• Kønsbehåring
• Kroppen i forandring
• Retten til egen krop
• Kropsidealer
• Normal / unormal
• Fordomme
• Feminisme