Skulptur(1940-1946)

En skulptur

Er det et næb? Et sejl? En hajfinne, der stikker op af vandet? Titlen fortæller os kun, at dette er en skulptur. Den er på én gang kantet og blød. Selvom den er mørk, er der på toppen et sted, hvor bronzen skinner gyldent og viser os spor af menneskehænder. Det er som om, at der under overfladen gemmer sig en mystisk historie.

Væsner

Sonja Ferlov Mancoba tilbragte besættelsesårene i Paris. Her arbejdede hun på skulpturen gennem seks år, mens hendes partner, kunstneren Ernest Mancoba, var i fangelejr. Hun beskrev ofte sine skulpturer som væsner. Om denne skrev hun: ”…den har været min trofaste ven og gav mig mod gennem krigens fire lange år. Mangt og meget har jeg betroet den og fået svar. Den har lært mig om tålmodighed over for livet. Den er lukket som en knop, der endnu ikke er sprunget ud, den bærer forventningen om fremtiden i sig.”

Ingen skaber alene

Ferlov Mancoba levede det meste af sit liv i fattigdom. Hun udstillede sjældent sine skulpturer, og få blev sat til salg. Hun var kritisk overfor den materialistiske og åndløse verden, hun syntes hun levede i, og ønskede at hendes værker kunne stå i kontrast til dette. Hun skrev i et brev til kunsthistoriker Troels Andersen, at ingen skaber alene, og ønskede fælleskaber på tværs af kulturer.  I løbet af sit liv var hun både knyttet til de danske surrealister omkring kunstnergruppen Linien og senere bevægelsen CoBrA.

Inspirationsord

• Væsner
• Fællesskab
• Skulptur
• Form
• Abstrakt
• Moderne
• Magisk primitivisme
• Fantasi