"Solidarité". Hommage à Elise Johansen

Væsen

En krop med tvedelt hoved, hul i maven og sammenvoksede fødder? Et kranium? Et maskeagtigt ansigt med måbende mund og tomme øjenhuler? Et dyrelignende væsen med kaninører? Sonja Ferlov Mancoba skabte halv-abstrakte skulpturer i gips og bronze, der som små væsner befolker byrum og museumsrum.

Metode

Sonja Ferlov Mancoba arbejdede ofte i en proces, hvor hun med blår (en slags hørtråd) og gips ”tegnede” sine motiver på gulvet og derefter rejste dem op og arbejdede videre med formen. Det tidligste skulpturværk fra 1935 bestod af grene indsamlet på Bornholm, og senere skabte hun sin første lerskulptur på øen. Hun var optaget af enkle, simple arbejdsmetoder og så på kunsten som et universelt sprog.

”Ingen skaber alene”

Kunstneren har udtalt, at ”kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde, og ingen skaber alene”. Hun var fra en ganske ung alder optaget af kunst fra den ikke-vestlige kulturkreds. Hun troede på det åndelige og spirituelle i kunsten som noget, der kunne forbinde mennesker på tværs af kulturer og landegrænser. I mange af hendes skulpturer ses en fascination af fx afrikanske masker og skulpturer. Hun var gift med den sydafrikanske kunstner Ernest Ferlov Mancoba. De var del af et internationalt kunstnermiljø i Paris og også tæt på kunstnersammenslutningen CoBrA. Titlens Elise Johansen var en kunstsamler, der bl.a. samlede på tidens abstrakte kunst.

Inspirationsord

• Fællesskaber
• Væsener
• Abstrakt kunst
• CoBrA
• Skulptur
• Identitet
• Åndelighed