Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for KunstSMK - Statens Museum for Kunst
Blindtegning
Øvelse

Blindtegning

Blindtegning

Formål

At holde fokus på detaljerne i værket.

At skærpe elevernes synssans og skabe en direkte forbindelse mellem øjne og hænder.

At lade eleverne slippe kontrollen i forhold til at skabe ”det perfekte”.

Sådan gør I

Fortæl eleverne, at øvelsen går ud på at skabe en forbindelse mellem det de ser, og det de tegner. Det er en koncentrationsøvelse, hvor det ikke handler om at få skitsen til at ligne værket, men nærmere at øve sig på at se.

Sæt en alarm til 5 minutter.

Bed eleverne om at vælge et punkt i værket. Lad dem sætte blyanten ned på papiret.

Fra nu af må de ikke løfte blyanten eller kigge ned på papiret. De skal nu lade øjnene følge de linjer, de ser – ganske langsomt – og lade blyanten følge med. Hvis man kommer til at løfte blyanten, må man forsøge at fortsætte et vilkårligt sted på papiret.

Lad dem evt. bagefter lægge alle tegninger på gulvet eller på et bord som en lille udstilling.

Opsamling

Hvordan var det at lave denne øvelse – og at opleve værket på denne måde? Har de haft forskellige oplevelser? Hvilke detaljer i værket lagde de mærke til? Hvor startede de? Er der noget, de er blevet mere opmærksomme på? Var det svært?

Spørg evt. ind til værkets former og linjer – hvordan var de at følge med både øjne og hånd?

I skal bruge
  1. Et kunstværk
  2. Papir
  3. Blyanter
Detaljer
KlassetrinIndskoling, Mellemtrin, Udskoling, Ungdomsuddannelse, Voksenuddannelse
Længde10 minutter
Download øvelsen i PDF

Forslag til kunstværker

Se alle kunstværker

Øvelsen kan anvendes alene eller i dit undervisningsforløb med ét eller flere kunstværker. Her kan du finde de kunstværker vi anbefaler til øvelsen.

Byg dit eget forløb
Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret konto