Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for KunstSMK - Statens Museum for Kunst
ØvelserTilbage til kunstværker

Surrealistisk komposition(1934)

Maleri af Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957)

Surrealistisk komposition

© Vilhelm Bjerke Petersen / VISDA

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1934

Dimensioner

(netto)

Farver, former, linjer

Former og farver krydser hinanden og bryder lærredets kant for at fortsætte ud på rammen. Maleriet rummer stærke kontraster – ikke kun mellem farver, som den røde og grønne, den sorte og hvide, men også linjerne, hvor nogle er kurvede og organiske, og andre skarpe og skærer tværs gennem fladen. Maleriet har et overordnet abstrakt udtryk, men der er alligevel genkendelige tegn, f.eks. en stjerne og en pil. Værket afbilder ikke en fysisk virkelighed, men måske kan det vise os en indre virkelighed? 

Kunst forandrer verden

Bjerke Petersen uddanner sig i Europa og tager blandt andet, som den eneste dansker nogensinde, et semester på kunstskolen Bauhaus, hvor han bliver undervist af Wassily Kandinsky og Paul Klee. Han viderebringer deres tanker om, at kunsten ikke bør være forbeholdt eliten, men i stedet skal henvende sig direkte til det moderne og frie menneske. Bjerke Petersen mente, i tråd med surrealisternes revolutionære idealer, at verden skulle forandres gennem kunsten. Han var kommunist og flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig.

Surrealisme i Danmark

I begyndelsen af 1934 danner Bjerke Petersen kunstnergruppen Linien sammen med blandt andre Ejler Bille, Richard Mortensen og Sonja Ferlov Mancoba. Deres udstillinger og tidsskrift fik stor betydning for udviklingen på den danske kunstscene. Gruppen ville præsentere en ny, revolutionær kunst og var med til at bringe surrealisme og konkret kunst til Danmark. I 1935 arrangerer Bjerke Petersen den første internationale surrealistudstilling i Skandinavien, kubisme=surrealisme, i Den Frie Udstillingsbygning.

Inspirationsord

  • Farver
  • Abstrakt kunst
  • Surrealisme
  • Avantgarde
  • Krig
  • Det underbevidste
  • Komposition
  • Konstruktivisme
Detaljer
Værktype
Maleri
Teknik
Olie på lærred
Datering
1934
Dimensioner
(netto)
Download kunstværkÅbn kunstværk i SMK Open
Byg dit eget forløb
Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret konto