Og i hans øjne så jeg døden(1897)

En mand alene i et rum

En mand med grå-gullig hud sidder ved en kiste alene i et tomt rum, hvis vægge matcher hans ansigts gustne farve. Hans skuldre er spinkle, men hænderne er store og iøjnefaldende. Han synes fanget i rummet. Manden og kisten følger rammens vandrette og lodrette linjer.

Blikket

I nederste højre hjørne ses maleriets titel Og i hans øjne så jeg døden. Hvis død? Og hvordan ser døden ud i et blik? Ser han ind i sig selv eller ud i rummet med et tomt og fraværende blik uden gnist af livet? Måske ser han sin egen død og døden blandt mennesker omkring ham. De store hænder, der nok tidligere har udført hårdt fysisk arbejder, ligger stille i hans skød.

Manden og kunstneren

Manden hed Jørgen Jensen. Han var ung, og han var et af de mange mennesker, der døde af tuberkulose, som hærgede i 1890’erne. Han boede i den lille by Gjern i Jylland. Ejnar Nielsen rejste hertil og malede bl.a. mennesker ramt af sygdom og lidelser. Hans malerier er ikke dramatiske. Det er som om, menneskene hos Ejnar Nielsen har accepteret deres livsvilkår. Han udtalte ”jeg forstår ikke, at mennesker ikke kan se på døden med dens majestætiske skønhed som på livet. […] Døden er en naturlig del af livscirklen.”

Inspirationsord

• Magtesløshed
• Døden
• Sorg
• Blikket
• Kropssprog
• Symbolisme
• Det sjælelige gennembrud