Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup. Studie(1846)
Maleri af Johan Thomas Lundbye (1818-1848)
Maleri
Olie på papir, klæbet på lærred
1846
235 x 335 mm (Netto)
At dyrke det nationale
Billedet er skabt i en tid, hvor de nationale strømninger tog et kraftigt opsving. Kunsthistoriker og professor på Kunstakademiet N.L. Høyen spillede en stor rolle, idet han opfordrede de unge kunstnere til at dyrke det nationale ved at rejse ud i landet og skildre det danske landskab.
Et studie
De unge kunstnere rejste væk fra hovedstaden med deres malekasser. Som noget nyt fik man maling på tube, og malerne kunne rykke ud af atelieret og male udendørs. Som titlen angiver, er maleriet et studie, en skitse af et vildtvoksende landskab. Lundbye arbejdede med motivet i et helt år, inden han blev færdig med det endelige værk hjemme i atelieret.
Sammenligning
Når vi sammenligner skitsen med det endelige værk, kan vi tydeligt se, hvordan Lundbye har kræset for detaljerne. På skitsen fornemmer vi de grove penselstrøg, hvorimod overfladen nærmest virker fotografisk på det endelige værk. Lundbye har tilføjet farver og detaljer, der inviterer beskueren til at beundre det danske landskab med dets bevægelse, liv og himmel. Man kan sige, at Lundbye har lagt et filter henover virkeligheden for at forskønne og idyllisere det danske landskab.
Inspirationsord
- Dansk Guldalder
- Landskab
- Natur
- Iagttagelse
- Skitse
- Virkelighed
- Penselstrøg
Forløb
Kunstværket er anvendt i følgende undervisningsforløb udarbejdet af SMK Connect.