Hun var aldrig alene

Et magisk univers

En ung pige sidder i sin seng. Hun ser ud til at sidde behageligt med store puder i ryggen. Hun smiler til os og har sit blik bestemt fæstnet på os. Hun har taget fint og farverigt tøj på, og om halsen har hun en perlekæde. Omkring hende i sengen sidder nogle dyr og skabninger: en edderkop og nogle væsner, der ligner aber. Fra det blå sengetøj vokser der små gevækster. Er pigens seng i gang med at forvandle sig til en magisk skov med mærkelige dyr og væsner? Den rosa baggrund ligner et stort rødt gardin, der omkranser sengen og skaber et intimt rum.

En dobbelthed

På den ene side har værket et barnligt, naivt og let udtryk med dets klare, stærke farver og pigen, der legende viser det univers frem, hun har omkring sig af dyr og planter, som var det en slags huleleg. På den anden side har værket en mere dyster side: Er værelset hendes tilflugtssted, hvor hun endelig kan slappe af, fordi det kan være svært at finde venner ude i den virkelige verden? Er hun i virkeligheden ensom og har opfundet sine egne venner her? Værkets titel hun var aldrig alene kan læses som noget hun måske fortæller sig selv, i en tid hvor hun føler sig ensom. Eller måske har hun en paranoid oplevelse af ikke at kunne få fred?

Inspirationsord

• Ensomhed
• Fantasiverden
• Pubertet/overgang
• Hemmelighed
• Hule
• Venskab
• Væsener