Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst
Sceneskift

Sceneskift

Mellemtrin

2 lektioner og 30 minutter

I en fotoopgave skal eleverne lave en nyfortolkning af et værk fra SMK’s samling, hvor de mimer motiverne fra værket med deres kroppe, men iscenesætter dette ved et lokalt kunstværk i byen. Hvad sker der, når et værk iscenesættes på denne måde sammen med en lokal skulptur? Hvad sker der med de to værkers fortællinger?

Lær værket at kende

30 minutter

Klassen deles op i 6-8 grupper. Der arbejdes med udgangspunkt i to værker fra SMK’s samling. Halvdelen af klassen vælger det ene værk, mens den anden halvdel arbejder med det andet. Hver gruppe kigger nøje på deres værk og åbner det op med øvelsen "Tale- og tænkebobler".

Du kan efterfølgende samle op i plenum med disse arbejdsspørgsmål:

  • Hvad siger/tænker personerne?
  • Hvor er vi?
  • Hvilken situation befinder vi os i?
  • Hvad er der sket lige op til dette øjeblik?
  • Hvad sker der efter?

Iscenesættelse på ny + opsamling

2 lektioner

Gruppernes opgave er nu at iscenesætte kropspositurerne fra værket i en ny setting ved et lokalt kunstværk i byen.

Eleverne fotograferer opstillingen på ny. Har I ikke lokale værker i byen, der kan bruges, kan eleverne iscenesætte SMK-værket ved en anden lokation (eller en “sted-rekvisit”, fx en gadelampe, en bænk, en trappe etc.)


Opsamling


Sammen skal I kigge på gruppernes arbejde. I kan også gå rundt i byen til de lokale værker og lade eleverne iscenesætte deres historie live for forældrene, parallelklassen e.l. Tal om:

  • Hvordan ændrer dette historien?
  • Hvad gør det lokale værk ved fortællingen?


I skal bruge

  1. lokalt kunstværk
  2. værk fra SMK's samling
  3. Noget at fotografere med
Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret Forløb