Første gang i historien

En menig soldat svinger triumferende en bøgegren over hovedet. At fejre en sejr i en krig er ikke unormalt. Men denne skulptur er noget ganske særligt. Faktisk er det første gang i europæisk historie, at en almindelig soldat bruges som symbol for en sejr. Tidligere ville man have valgt en sejrsgudinde eller en konge, måske en general til hest.

National begejstring

Bøgegrenen er også ret usædvanlig. Ofte har kunstnere valgt laurbærkransen som sejrssymbol, inspireret af det antikke Grækenlands olympiader. Men her vælger Bissen bøgegrenen som et symbol på Danmark. Ved at bruge det nationale symbol understreger han, at vi står over for en dansk soldat, og at skulpturen knytter sig til periodens bestræbelser på at styrke nationalfølelsen.

Sejrsmonumentet

Skulpturen er et forarbejde i halv størrelse til et bronzemonument. Det blev rejst i 1858 i Fredericia til minde om Slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Det var et vigtigt slag i Treårskrigen mellem Danmark og Tyskland, der foregik i årene 1848-51. Med sejren lykkedes det Danmark at forhindre, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten løsrev sig fra kongeriget.

Hilsen til en afdød ven

Selv om skulpturen er en hyldest til den menige, ukendte soldat, er ansigtstrækkene modelleret efter den danske landskabsmaler Johan Thomas Lundbye, der frivilligt meldte sig til krigen. Lundbye døde ved et vådeskud uden at være kommet i kamp, og hans død gjorde et stort indtryk i samtiden og især på hans gode ven Bissen.

Inspirationsord

Krig

Sejrsfølelse

Monument

Mindesmærke

Skulptur

Nationalfølelse

Venskab

Overflader og materialer

Hovedmotivet er et gårdinteriør ved en maskinfabrik, og samtidig en undersøgelse af forskellige materialers overflader og former. De toppede brosten, knust glas, tagsten, mursten og jern i forskellige stadier af slid fra nymalet til rustent.

Fascination af rød

Til højre står en stor metaltank, der er malet med mønje; en rød farve, der pga. blyindholdet var meget giftig, men også meget brugt, fordi den var god til at beskytte mod rust. I modsætning til den høje kedel med store rustpletter ser tanken ud til at være både nylavet og nymalet. Måske har den lysende rødorange farve givet Clemens lyst til at male motivet. I hvert fald har han været meget optaget af de mange røde nuancer: Fra husmuren og tagfladen til tanken og rustpletterne. Foroven brydes den rødlige dominans af udsigten til grønne træer og en klar blå himmel.

Nye tider – industrien sætter sine spor

Det meste i billedet relaterer sig til det arbejde, som udføres. Forrest på de toppede brosten ligger en hestesko. Maskinfabrikken fungerede tilsyneladende også som et smedeværksted, hvor man kunne få nye sko til sin hest. Til venstre er der en ophobning af metalskrot bl.a. fra flere landbrugsredskaber. På gårdspladsen arbejder to mænd med en stor ovn. Ovnen og tanken peger mod portåbningen ind til maskinfabrikken, hvor tre mænd arbejder i lysskæret fra glødende jern. De hårdtarbejdende mænds ansigter er uden detaljer. Industrialiseringen satte sit præg på Danmark i slutningen af 1800-tallet, og det virkelighedsnære motiv fra en maskinfabrik viser, hvordan de nye tider også fandt vej til de mindre bysamfund.

Inspirationsord

• Industrialisering
• Det moderne gennembrud
• Fabriksmiljø
• Den arbejdende krop
• Overflader
• Farver
• Naturalisme

Idyl

En lille grusvej inviterer os ind i en landlig scene. To svaler flyver rundt, en ko står og græsser, mens halen langsomt svinger frem og tilbage, og man kan næsten fornemme vinden i træets blade. Vi kan se den gyldne mark klar til høst, og røgen fra skorstenen vidner om liv på det lille landsted. Solen sender gyldne stråler over himlen, og alt synes at gå sin stille og harmoniske gang. 

På Landet

Lundbye og hans kunstnerkolleger ville male romantiske landskaber og søgte derfor ud af byen. Man skulle tro, at den romantiske natur skulle være uberørt. Men i stedet opsøgte Lundbye bl.a. det kultiverede landbrugsland for her at finde den danske ånd. ”Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: at male det kjære Danmark, med al den Simpelhed og Beskedenhed, som er saa characteristisk for det.”

Den nationale selvforståelse

I samtiden mente man, at den danske nationalkarakter var formet af landskabets natur. Landskabsmaleriet var derfor en vigtig del af at opbygge en national selvforståelse, og tidens unge kunstnere skulle udtrykke en større ideologisk sag. De så intet i vejen for at ’sample’ forskellige dele af den danske natur og sammensætte dem på ny for at opnå det mest ideelle landskab.

Inspirationsord

• Idyl
• Dansk Guldalder
• Natur
• National selvforståelse
• Filter
• Iscenesættelse

Individ og fællesskab

Kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen har samlet sin familie foran kameraet i en video, der med sin grynede billedkvalitet afspejler tilblivelsesåret 1998. De er alle klædt i ens sort tøj, de har næsten alle ensartet sort hår, og de forsøger at lave en fælles koreografi til sangen Sha la-la med kunstneren som anfører. Sangen var meget populær i Filippinerne i 1990’erne, og den tilhørende dans var kendt af de fleste. Men her i familien Cuenca Rasmussen kan de ikke helt få musik og bevægelse til at falde i hak.

Humor

Der er noget næsten rørende over især farens forsøg på at fange dansetrinnene, uden dog helt at lykkes. Rørende, men heller ikke uden humor, peger kunstneren på nogle af de dynamikker, der opstår i familier, og som ofte følger os livet igennem. Hvem skiller sig ud? Hvem forsøger at tilpasse sig?

Kulturel identitet

Kunstneren bruger ofte sin egen familiehistorie som ramme for undersøgelser af kulturel identitet. Hun er datter af et dansk-filippinsk ægtepar og opvokset i Danmark. I andre værker går hun tæt på sin filippinske mormors dagligdag, på religiøse ritualer i Filippinerne, og på sin egen hybride etnicitet.

Inspirationsord

• Kulturel identitet
• Videokunst
• Performance
• Relationer
• Familier
• Krop
• Forskellighed
• Fællesskab