Dansk Guldalder: Det lange forløb

Udskoling

5 lektioner og 10 minutter

Formålet med forløbet er at lade eleverne undersøge kunsten fra den danske guldalder gennem forskellige materialer og digitale værktøjer, for herigennem at perspektivere historien til deres egen samtid.

Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:

Automatdigt
Postkort fra den danske guldalder
Lydlandskaber
Billedmanipulation og iscenesættelse
Reels med udgangspunkt i et kunstværk

En såret dansk kriger

Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann

Til fri brug

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1865

Dimensioner

1070 x 1425 mm (Netto)

Omsorg

En såret mand med et trist blik ligger i en blød og tryg seng, langt fra krigen. Han er soldat, og uniformen hænger ved siden af vinduet. En ung kvinde læser for ham. Er hun hans hustru, søster eller en sygeplejerske med omsorgen som sit virke? Deres hænder mødes, og maleriet er præget af stor ømhed, styrke, men også skrøbelighed. Lethed og tyngde. Solen rammer vinduet, og små grene kaster skygger på gardinet. Det gennemsigtige glas og rosen, der snart visner.

Krig

Soldaten er hjemme fra krigen. Den 2. slesvigske krig i 1864, hvor Danmark led et stort nederlag til Østrig og Preussen. Maleren skildrer ikke den tapre landsoldat med bøgegrenen hævet højt og sejrrigt, men en skrøbelig, såret kriger. Mange af tidens kunstnere dyrkede det patriotiske og styrkelsen af national identitet.

Et andet blik

Elisabeth Jerichau Baumann, en af de få kvindelige kunstnere, der fik en reel karriere i 1800-tallet. Men hun havde svært ved at slå igennem i Danmark. Mange mente, at hendes kunst var for sødladen, for fremmed. Hun var tysk-polsk, og en kritiker sagde, at hendes malerier virkede uægte. Men med et nutidigt blik kan nærværet og omsorgen måske virke mere ægte end mange af guldalderens ellers idealiserede motiver?

Inspirationsord

Krig
Skrøbelighed
Omsorg
Blik
Køn
Relationer
National identitet
Guldalder

Automatdigt

10 minutter

Formål

At sætte ord på deres umiddelbare tankestrømme og "slippe kontrollen".

At åbne værket med deres egne ord.

At bidrage til flerstemmighed og flertydighed.

Sådan gør I

Uddel papir og blyanter og bed eleverne notere det ord, der allerførst falder dem ind, når de ser værket (kun ét ord!).

Lad eleverne kigge på værket.

Det er vigtigt, at eleverne ikke tænker over, hvad de skriver, men noterer deres ord ned så umiddelbart som muligt. Det er også vigtigt, at du venter med at forklare, hvad øvelsen handler om, da det ellers kan modarbejde øvelsens hensigt med at skabe "adgang til det ubevidste".

Når eleverne hver især har skrevet et ord, giver de deres papir videre til den, som står til højre for dem. På det papir de har fået i hånden, skal de igen skrive et ord. Når alle har skrevet et ord, rækkes papiret endnu engang videre.

For tredje gang skriver de et ord, som umiddelbart falder dem ind, mens de ser på kunstværket. Papiret rækkes igen til højre, således at alle nu har et ark, hvorpå der står tre ord, de ikke selv har skrevet.

Forklar baggrunden for øvelsen: At "automatdigt" var en reel arbejdsmetode, som surrealisterne brugte for at få adgang til det ubevidste og skabe nye betydninger – de var optaget af det tilfældige møde mellem ting, der normalt ikke hænger sammen. Øvelsen demonstrerer netop, hvordan tilfældige sammenstød af ord og indtryk kan skabe ny betydning.

Digtet læses op.

Opsamling

Undersøg digtet sammen. Er der nogle ord, der går igen? Er der modsætninger? Hvilke ordklasser er repræsenteret? Er der ord, der overrasker?

Diskuter hvad der opstår, når ord uden sammenhæng støder tilfældigt sammen i et automatdigt. Hvordan adskiller øvelsens arbejdsmetode sig fra elevernes normale måde at arbejde på?

Hvad synes de om resultatet, og hvilke muligheder giver det at arbejde med det ubevidste?

Postkort

Udskoling

1 lektion

I denne opgave rejser eleverne ind i et værk fra perioden 1800-1900 og sender værket som postkort til en nær ven eller et familiemedlem. I postkortet beretter de om stedet, atmosfæren og de oplevelser, de har haft på ”rejsen”. Opgaven har til hensigt at styrke elevernes forestillingsevne og lader dem sanse værkets stemning og atmosfære, og med deres egne ord udvide fortællingen i værket.

En hilsen fra...

1 lektion

Lad eleverne vælge et værk fra open.smk.dk fra perioden, som de synes godt om.
De skal skrive 10 stikord ned, som de kommer til at tænke på, mens de kigger på værket.
For at spare tid kan du på forhånd printe et udvalg af værker ud i A5 format, som de kan vælge imellem.
Tal evt. om postkort-formatet og vis eksempler på et rigtigt postkort, som du måske engang har modtaget.
Hvad vælger man at skrive? Hvad er det mest essentielle, når der er begrænset plads?

Fortæl eleverne

Forestil dig, hvordan det er at være på det sted, du ser på billedet. Sæt særligt fokus på stedet og stemningen – hvordan du oplever den? Hvilke tanker gør du dig, lige dér og nu
Udvælg nogle af stikordene, som du vil arbejde videre med. Skriv et postkort. Lav først en disposition, inden du skriver på det printede kort.
Hjælp eleverne med at zoome ind på stemningen – fx ved brug af tillægsord. Sæt sanserne i spil.

Opsamling

Overvej om I vil lave en fysisk postkasse i pap.
Smid alle postkortene deri. Tag et par postkort frem i starten af timen de kommende par uger og læs dem op, så guldalderstemningen drysses henover (dansk)timerne i det næste stykke tid.

I skal bruge

Eksempler på postkort
Print af værker i A5 format
Blyanter

Lydlandskab

Udskoling

1 lektion

Vi kender lyden af bølger i havet, og grene der hvisler i vinden. Men hvordan lyder solens varme og pigers smil?

I denne opgave kan eleverne undersøge stemninger og fortællinger i et værk ved at eksperimentere med og skabe en lydside til værket. Opgaven har til hensigt at udvide værkforståelsen ved at aktivere elevernes sanser.

Hvordan lyder værket?

1 lektion

Eleverne går sammen i grupper på 4-5 elever.
Gruppen vælger et værk fra en specifik tidsperiode eller et tema, som de ønsker at arbejde med. For at spare tid kan du i forvejen lave et udvalg af værker fra open.smk.dk, som grupperne kan vælge ud fra.
Lad eleverne ’træde ind i billedet’ og forstille sig, hvilke lyde de kan høre; fx vinden, fuglefløjt, hestesko, snak, fodtrin, knirken, vasketøj, insekter osv.
Eleverne noterer 4-5 lyde, som de synes er spændende.
Udlever arbejdsarket ”Storyboard” og lad eleverne sammensætte rækkefølgen af deres valgte lyde. Hvilke lyde er kontinuerlige? Hvilke kommer og går? Er nogle lyde højere end andre?
Eleverne skal nu tilføje lyde til værket.
De skal hver især vælge én lyd ved enten at finde lyden på YouTube eller fremstille lyde selv. Tip: nogle gange er det nemmere at finde gode lyde på YouTube, hvis man søger på engelsk, fx ’sound of footstep (on floor)’.
Find en enhed, som I optager lydene på, fx en iPad eller en mobil. Vælg app’en ’lydoptager/recorder’.
Lad eleverne følge deres storyboard. Alle står klar med deres lyd, inden der optages.

Lydlandskabet må maks. være 1 minut langt.

Opsamling

Lad eleverne præsentere deres arbejde. Tal om, hvad tilføjelsen af lyd gør ved fortællingen eller oplevelsen af værket.

I skal bruge

Kasse med forskellige materialer, som eleverne kan lave lyde med fx:
Papir, glas, plastik, noget rillet, grene, stof osv.
Mobiltelefoner eller andre enheder, som kan optage lyde til hver elev.

Bilag

• STORYBOARD-LYDLANDSKAB.pdf

Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup. Studie

Maleri af Johan Thomas Lundbye

Til fri brug

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på papir, klæbet på lærred

Datering

1846

Dimensioner

235 x 335 mm (Netto)

Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup

Maleri af Johan Thomas Lundbye

Til fri brug

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1847

Dimensioner

710 x 930 mm (Netto)

Billedmanipulation

Udskoling

1 lektion

Tænk hvis man kunne spole tiden tilbage? Eller hente mennesker fra fortiden op i nutiden?

I programmet Photopea skal eleverne nyfortolke et værk, enten ved at iscenesætte sig selv i et guldalderværk eller lade personer/motiver fra værket indgå i deres nutidige (by)landskab og derved eksperimentere med at manipulere med fortællingen eller stemningen i værket.

Billedmanipulation

1 lektion

Eleverne går sammen i grupper af 3-4 og vælger et maleri fra guldalderen, enten med et landskab eller et bymotiv. For at spare tid kan du på forhånd udvælge kunstværker fra onlinesamlingen SMK Open.

Fortæl eleverne

I skal tage to billeder – ét af det valgte kunstværk og ét af den/de personer, som skal indgå i kunstværket (jer selv), eller det sted som personerne i værket skal indgå i.
I skal nu enten selv indgå i kunstværket eller lade personerne/motiver fra kunstværket indgå i jeres (by)landskab.
Gør jer disse overvejelser, inden i går i gang; Hvilken fortælling/stemning er der i kunstværket? Hvad ønsker du at tilføje/ændre ved kunstværket, som giver en ny og interessant vinkel på fortællingen/stemningen?

Du kan bruge programmet Photopea fra SkoleTube. Se guide under bilag

Forslag til opsamling

Hvorfor var det interessant for mange guldalderkunstnere at manipulere med virkeligheden dengang?
Hvor og hvornår manipulerer man med billeder i dag – og hvorfor?
Manipulerer I med virkeligheden – i så fald på hvilke måder? Og hvorfor?

I skal bruge

Mobil
Photopea (billedredigeringsprogram)

En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord

Johan Thomas Lundbye

Mennesket i det store landskab

På billedet ses et landskab bestående af en høj lerskrænt, som ligger ned til havet. For foden af skrænten og midt i billedet står to mennesker og en hest med en vogn, der er gået i stykker. Hvor har de været, og hvor er de på vej hen? Selvom de er små i billedet, lægger man mærke til dem, fordi de er badet i kraftigt sollys, der skinner ind fra højre side. Man kan følge kysten langt bagud i billedet. I det fjerne kan en by skimtes med silhuetter af kirketårne og møller. Hesten, vognen og menneskene i billedet synes at være langt fra civilisationen. Hvordan kan de få hjælp til at komme videre?

Overdrivelse fremmer forståelsen

Danmark er et lille og relativt fladt land. Da Lundbye tegnede skitsen til maleriet, så han ikke en klint, der var nær så høj, som den han maler frem her. De små figurer i landskabet bruges til at understrege naturens overvældende størrelse og kraft. Lundbye ønskede at skabe indbegrebet af den danske natur: de danske kyststrækninger. Men ikke nok med at motivet skulle være særligt dansk, det skulle også kunne måle sig med udlandets (især Tysklands) bjerge som led i en større nationalromantisk bevægelse i tiden.

Inspirationsord

Idyl
Guddommelig
National identitet
Landskab
Udfordring
Naturkraft
Civilisation

Mere om kunstværket

Reels af et guldalderværk

Udskoling

2 lektioner

Forestil dig at H.C. Andersen gik med kasket?

I denne opgave skal eleverne perspektivere til nutiden og lave en parafrase til et guldaldermaleri. I parafrasen skal eleverne iscenesætte sig selv med egne rekvisitter og give historien et moderne twist.

Reels produktion

2 lektioner

Eleverne skal nu producere reel-parafraser over portrættet af Familien Raffenberg.

Storyboard

Lad eleverne udfylde storyboards, inden de går i gang med optagelsen (se bilag).
Eleverne skal iscenesætte værket som del af en fortælling i tre klip af 15 sekunder hver: Det første klip skal vise scenen, der finder sted lige før situationen i værket. I det næste klip skal de indtage positionerne fra værket og genskabe det. Det sidste klip skal vise, hvad der sker dernæst, dvs. forestille sig en slutning på fortællingen.
De skal udvælge baggrundsmusik til hver scene, og de skal udskifte mindst tre genstande i værket til ”moderne” genstande fra vores egen tid (det kan både være objekter, møbler og beklædning) og dermed se, hvordan de kan ændre værkets fortælling.

Optagelse

Under bilag findes produktionsforløbet beskrevet i trin, som du kan printe ud og give til eleverne. Hjælp gerne eleverne med tidsplanen for, hvornår de skal gøre hvad.

Forslag til præsentation

Sæt jer i en rundkreds.
Eleverne finder telefoner frem, så de kan kigge sammen to og to.
Gruppernes reels gennemgås i plenum én ad gangen, hvor eleverne ser dem fra hver deres telefon i par.
Saml op undervejs og spørg ind til elevernes til- og fravalg.
Hvorfor udvalgte eleverne netop at udskifte de genstande? Hvad synes de, det gjorde for historien at iscenesætte den, netop der hvor de valgte?
Når I har været gennem alle reels, kan I også samle op på det reel-familiealbum, I tilsammen har produceret. Hvilke varianter af familiekonstellationer har I skabt? Var der noget, der gik igen, og noget som skilte sig særligt ud?