Automatdigt
Formål
At sætte ord på deres umiddelbare tankestrømme og "slippe kontrollen".
At åbne værket med deres egne ord.
At bidrage til flerstemmighed og flertydighed.
Sådan gør I
Uddel papir og blyanter og bed eleverne notere det ord, der allerførst falder dem ind, når de ser værket (kun ét ord!).
Lad eleverne kigge på værket.
Det er vigtigt, at eleverne ikke tænker over, hvad de skriver, men noterer deres ord ned så umiddelbart som muligt. Det er også vigtigt, at du venter med at forklare, hvad øvelsen handler om, da det ellers kan modarbejde øvelsens hensigt med at skabe "adgang til det ubevidste".
Når eleverne hver især har skrevet et ord, giver de deres papir videre til den, som står til højre for dem. På det papir de har fået i hånden, skal de igen skrive et ord. Når alle har skrevet et ord, rækkes papiret endnu engang videre.
For tredje gang skriver de et ord, som umiddelbart falder dem ind, mens de ser på kunstværket. Papiret rækkes igen til højre, således at alle nu har et ark, hvorpå der står tre ord, de ikke selv har skrevet.
Forklar baggrunden for øvelsen: At "automatdigt" var en reel arbejdsmetode, som surrealisterne brugte for at få adgang til det ubevidste og skabe nye betydninger – de var optaget af det tilfældige møde mellem ting, der normalt ikke hænger sammen. Øvelsen demonstrerer netop, hvordan tilfældige sammenstød af ord og indtryk kan skabe ny betydning.
Digtet læses op.
Opsamling
Undersøg digtet sammen. Er der nogle ord, der går igen? Er der modsætninger? Hvilke ordklasser er repræsenteret? Er der ord, der overrasker?
Diskuter hvad der opstår, når ord uden sammenhæng støder tilfældigt sammen i et automatdigt. Hvordan adskiller øvelsens arbejdsmetode sig fra elevernes normale måde at arbejde på?
Hvad synes de om resultatet, og hvilke muligheder giver det at arbejde med det ubevidste?
Livshjulet. Januarbilledet af årstidssuiten

Asger Jorn
Et kontrastfyldt maleri
Ved første øjekast myldrer maleriet af små skikkelser i forskellige farver, der danser i en cirkulær bevægelse mod urets retning. I billedets højre side ses små grønne ansigter med øjne og munde, der udvikler sig til menneskeskikkelser opad på billedfladen. Farvenuancerne bliver mørkere i takt med formernes forandringer. Til venstre i billedet svæver blå skikkelser ned mod den mørke bund.
Jorns tolkning af livshjulet
Jorn har været inspireret af middelalderens kalkmalerier, hvor man ofte ser livet fra fødsel til død skildret som et hjul. Dengang med en løftet pegefinger som en påmindelse om, at lykken kan vende, og at alle i sidste ende skal møde døden. Jorn var dog mere optaget af livet og døden som en cyklus. Hans livshjul kredser om dannelsen af livet, der stiger opad mod forplantningen for dernæst at bevæge sig nedad mod alderdommen og døden. Herefter gentager det hele sig igen og igen.
Jorns tilbagevenden til livet
Første version af Livshjulet blev udført på Silkeborg Sanatorium, hvor Jorn i 1951-52 var indlagt med tuberkulose. Da han i slutningen af 1951 blev erklæret uden for livsfare og fik tilladelse til at male igen, blev livshjulet hans første motiv som en markering af, at han var ved at vende tilbage til livet.
Inspirationsord
- Livets gang
- Modsætninger
- Balance
- Genfødsel
- Middelalder
- Symboler
- Farver
- Ekspressiv

I skal bruge
- Et kunstværk
- Papir
- Blyanter

Udskoling
5 lektioner og 10 minutter
Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann
Kunstværk
Øvelse
10 minutter
Opgave
1 lektion
Opgave
1 lektion
Maleri af Johan Thomas Lundbye
Kunstværk
Maleri af Johan Thomas Lundbye
Kunstværk
Opgave
1 lektion
Opgave
2 lektioner
Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.