Start med at lade eleverne undersøge Christens Købkes maleri, Udsigt fra Dosseringen ved Sortedam mod Nørrebro. Du kan f.eks. bruge øvelsen Stikord på Post-its, og få eleverne til at sætte ord på værket.

Spørg dem f.eks. ind til hvad de undrer sig over eller hvilke detaljer de lægger mærke til.

Preussisk blå

Malerier er følsomme. For eksempel kan lys, temperaturer og fugt være skyld i, at kunstværker ændrer farver, krakelerer eller på andre måder nedbrydes. Købkes maleri er i mange år blevet tolket som et romantisk solnedgangsbillede. Men i 2019 undersøgte konservatorer og kunsthistorikere maleriet og opdagede, at den lyserøde sø oprindeligt havde været blå. Langs kanten af maleriet, hvor rammen havde beskyttet det, kunne man se den oprindelige farve [se bilag]. Analyser af pigmenterne i farvelaget viste, at Købke havde brugt en ustabil variation af preussisk blå, hvori der var blandet rødt. Med tiden er den blå falmet falmet, således at søen nu fremstår lyserød og himlen langt blegere og køligere. En digital udgave af maleriet, kan vi vise os hvordan værket oprindeligt har set ud. Vis eleverne versionen og tal om, hvordan den nye viden ændrer oplevelsen af maleriet?

Se farverne falme

Eleverne skal undersøge hvordan solens UV-stråler kan få farver til at falme. Det tager lang tid og kræver både masser af sollys og tålmodighed.

I kan lave forsøget på flere måder. Eleverne kan klippe farvebilleder ud af en avis og herefter dække halvdelen med et stykke pap. Lad billederne blive udsat for sollys, ved f.eks. at hænge dem op i et vindue. Du kan også lade eleverne lave farverige tegninger, med billige tuscher, og ligesådan lade dem blive eksponeret delvist for sollys. Overvej om eleverne skal have tildelt forskellige papirtyper, for at se om det gør en forskel.

Der går lang tid, før man kan se resultatet - særligt i vinterhalvåret, hvor der ikke er meget sol. I kan derfor med fordel lade billeder eller tegninger hænge og samle op senere.

Alternativt kan du snyde hjemmefra og medbringe falmede billeder, som eleverne skal undersøge. Hvordan ser billederne ud nu og hvordan har de mon oprindeligt set ud? Hvilke farver er falmet eller har ændret sig?

Opsamling

Undersøg hvad der er sket. Ofte er røde og gule farver mindre stabile end blå og vil derfor falme hurtigere.

Det kan også være at papiret er blevet gult? Det kan ske på grund af lignin, som er et naturligt bindemiddel, der findes i træ. Når papir udsættes for ilt, varme og lys, oxiderer ligninet, og skaber en gul eller brun misfarvning. Billigt papir, som eksempelvis avispapir, indeholder mere lignin og gulner hurtigere end syrefrit papir. Det kan være en stor udfordring for en konservator at bevare kunstværker, som er skabt på eller af papir.

Se på det elektromagnetiske spektrum og tal om, hvordan UV-stråler er usynlige, men stadig påvirker os. Er der en særlig måde, hvorpå man kan beskytte billeder og malerier? Hvad med vores hud? Og hvorfor er UV-indekset højere jo tættere på ækvator man kommer?

Umiddelbart er lyset fra solen bare hvidt, men faktisk indeholder det alle de farver vi kan se. I denne opgave skal eleverne undersøge lysets farver, ved selv at skabe en regnbue. Dette kan gøres på flere måder, men det letteste er at bruge prismer i glas. I kan også eksperimentere med at bruge et glas med vand. Det vigtigste er, at I laver forsøget en dag hvor solen skinner.

Start med en fælles samtale om, hvordan en regnbue opstår. Hvornår har eleverne set en sidst? Hvordan var vejret? Var der f.eks. skyer eller regn? Stod solen højt eller lavt på himmelen? Måske har de set regnbuer på en væg, hvis solens lys har reflekteret i en skinnende genstand?

Del dem op i mindre grupper og fortæl dem, at de nu skal prøve at skabe en regnbue selv, og derefter tegne den på et stykke papir. Det er vigtigt at de observerer regnbuen og tegner farverne i den rigtige rækkefølge. 

Lad eleverne diskutere, hvordan de kan skabe en regnbue? Hvad kræver det? Afhængigt af tiden, kan du lade eleverne gå udenfor og finde ud hvordan de fanger en regnbue, eller I kan nøjes med et sydvendt vindue i klasselokalet.

Opsamling

Hæng regnbuerne op, og lad eleverne se på dem. Man siger, at der er syv farver i regnbuen - Hvor mange farver kunne de se? Hvilken rækkefølge optræder farverne i? Er tegningerne ens? Lad dem fortælle, hvordan det lykkedes dem at skabe en regnbue. Hvor fungerede det og hvor fungerede det ikke?

Forklarer dem at lys er bølger, og at prismen bryder solens lys, så man kan se de farver det består af. Det er det samme der sker med en regnbue på himlen, hvor vanddråberne fungerer som prisme.

Saml op ved at vise modellen over det elektromagnetiske spektrum [se bilag]. Her kan man se, at det rødlige lys er langbølget og det blålige er kortbølget lys. Når det hvide lys fra solen passerer gennem en prisme bevæger det langbølgede og det kortbølgede lys sig med forskellig hastighed, og derfor splittes det op i alle regnbuens farver.

Synligt lys er den eneste type elektromagnetisk stråling, som menneskets øjne kan registrere. Vi kan for eksempel ikke se røntgenstråler eller radiobølger - men derfor gør vi stadig brug af dem. I bilaget kan I se, hvordan SMK’s konservatorer gør brug af “det usynlige lys” når de skal undersøge kunstværker.

I kan bruge denne opgave som indledning til opgaven Under overfladen, hvor eleverne skal undersøge de detaljer, vi ikke kan se med det blotte øje. 

Lad eleverne undersøge Isaac Isaacsz maleri Allegori på Ørsund fra 1662. Brug for eksempel 8 sekunder-øvelsen og spørg eleverne, hvilke detaljer de bemærkede? Lad dem se på værket igen og stil uddybende spørgsmål.

Hvor er vi henne? Der er mange sejlskibe og Kronborg Slot kan anes i baggrunden. Kan I genkende guderne i maleriet? Til højre står Poseidon, der hersker over havene, med sin vigtigste attribut, treforken. Poseidons søn Triton, nederst til venstre, er symboliseret ved konkylien, som han blæser i. Frugtbarhedsgudinden Cybeles attribut er overflødighedshornet, som her er fyldt med frugt fra fjerne lande. En løve står vagt, og på jorden er spredt muslinger, koraller og perler.

Forklar eleverne, at en allegori er en fortælling som er et symbol på noget andet. Hvad prøver kunstneren mon at fortælle om handlen i Danmark på daværende tidspunkt?

Pigmenternes rejse

Øresundstolden var en told, der blev opkrævet af den danske konge fra skibe, der sejlede gennem Øresund. Tolden blev opkrævet i Helsingør, og var en afgørende indtægtskilde for statskassen i over 400 år. For kunstnerne var handlen med varer fra hele verden essentiel for at de kunne få adgang til særlige pigmenter [se bilag]. Pigmenterne kunne komme fra knogler, insekter, mineraler, planter og meget andet - desværre var det på Isaacsz’ tid almindeligt, at farve indeholdt blandt andet bly, kviksølv og arsenik, som er meget giftigt.

Spørg eleverne hvad de tror pigmenter er lavet af? Lad eleverne undersøge kortet, der viser hvor forskellige pigmenter stammer fra, og hvilke dyr, planter og mineraler de er udvundet af.

Farver var ikke bare et materiale. De var symboler på rigdom og magt, som eksempelvis ultramarin, der var ligeså dyrt som guld og som blandt andet blev brugt til at give farve til Jomfru Marias kappe i malerier. Hvilke materialer er sjældne eller dyre i dag? Og er der andre ting som symboliserer magt og rigdom?

De pigmenter som kunstnerne købte er svære at genskabe i et klasselokale. Men ved at se hvad der er i naturen eller i køkkenet, kan eleverne få en forståelse for, hvordan kunstnere gennem tiden har benyttet sig af forskellige naturlige ressourcer når de skulle male.

Indsamling af materialer

Hvis det er oplagt, kan eleverne gå på opdagelse i nærområdet og indsamle materialer, de tror vil give farve. Det kan være planter, bark, blomster, jord, kridt og hvad der ellers er muligt at finde. På den måde bliver farverne et slags portræt af lokalområdet. 

Som regel vil det være svært at skabe kraftige farver, og det kan derfor være en god idé at supplere med ting købt i supermarkedet, som eksempelvis rødbeder, gurkemeje og spinat. Blå kan være svær at lave selv, men prøv at se hvad der sker, når rødkål blandes med citron eller natron. 

Bland farver

Efter at have samlet de materialer der skal bruges til at lave farver, skal eleverne nu blande deres farver. Det gør ikke noget, at alle elever ikke har de samme materialer - det gør blot resultaterne interessante at sammenligne efterfølgende. 

Maling består generelt af pigment, som er det, der giver farve, samt et bindemiddel der holder pigmentet sammen, samt et opløsningsmiddel der gør malingen flydende. Her må eleverne nøjes med vand, for at kunne få en farve, de kan påføre deres papir. 

Mal med og navngiv farverne

Uddel tre-seks stykker akvarelpapir til hver elev. De skal nu påføre deres farve på papiret og lade det tørre. De skal efterfølgende navngive farverne - Har de for eksempel skabt en grumsegrøn, en solgul eller måske candyflosspink? 

På farvekortet skal eleverne med en tusch, skrive deres eget navn, navnet på farven, og det de brugte til at lave den. Hæng alle farvekortene op i klassen ved siden af hinanden.

Udfyld en farvecirkel

Hvis I har tid, kan eleverne udfylde en farvecirkel [se bilag] med vandfarver eller akrylmaling. Du kan bede eleverne læse ingredienslisten for at se om der er noget de kan genkende. Sammenlign de syntetiske farver, med de farver som eleverne selv har skabt. Er farverne lige kraftige? Var der nogle som var svære at skabe? Hvilken betydning har det for kunstnere i dag, at farver er tilgængelige? 

Opsamling

Saml op ved at se på alle farvekortene i fællesskab. Er der nogle farver der går igen - eller som skiller sig ud? Er der flest varme eller kolde farver? Er der nogle komplementærfarver? 

I kan også tale om processen. Var der noget som var overraskende? Var der farver som var svære at skabe? Var der farver der ændrede sig efter de tørrede?

I kan også tale om, hvorvidt syre og base ændrede farverne, hvis I gjorde brug af dette i form for eksempel citron eller natron.

Eleverne skal afprøve at blande det samme pigment med forskellige bindemidler og sammenligne resultaterne.

Sådan gør I

• Vælg ét pigment (fx kakao eller gurkemeje).
• Del papiret op i felter.
• Bland pigmentet med forskellige bindemidler – én blanding pr. felt.
• Mal en prøve i hvert felt.
• Lad malingen tørre.
• Undersøg og sammenlign resultaterne.

Undersøg og tal om

• Hvilken maling dækker bedst?
• Hvilken maling er tykkest eller tyndest?
• Hvilken tørrer hurtigst?
• Hvilken sidder bedst fast på papiret?
• Ændrer farven sig, når den tørrer?