Forhold, fællesskaber og forelskelse: Det mellemlange forløb

Udskoling

3 lektioner og 10 minutter

Formålet med forløbet er at lade eleverne beskæftige sig med kroppe og følelser, både fysisk, abstrakt og symbolsk, med udgangspunkt i forskellige kunstværker.

Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:

At tale om svære og problematiske følelser
At gå kropsligt og sanseligt til et kunstværk
At tegne følelser
At bruge deres kroppe som pensler

Analtab II (Anal Loss II)

Relief af Nanna Starck

Værktype

Relief

Teknik

Mixed media på beton

Datering

2020

Dimensioner

(Netto)

En krop

En nøgen person sidder på hug og kigger frontalt ud på beskueren med tunge øjnelåg. Ansigtet ser træt ud, ligesom kroppen med den krumme ryg, den hængende skulder og slappe hånd. Proportionerne er forvrængede, og kroppen ses både fra siden og bagfra på samme tid. Ud af figurens bagdel kommer et blåt ansigt, der rækker tunge. Fingre stikker ud langs ansigtet, som om de er ved at krænge åbningen større.

Tabu

Den ene synlige fod er iført en grøn træsko i plastik. Ud af skoens huller kommer en udefinerbar, orange masse, hvorfra der stikker cigaretskodder ud. Hverdagsgenstandene optræder sammen med den groteske krop og skaber et absurd scenarie, som både er humoristisk og afskyvækkende. Kunstneren viser det grimme og tabubelagte ved kroppen ved at udstille kropsåbninger og det uperfekte.

Følelser

Relieffet kendes fra antikken, hvor figurer træder frem på en flad baggrund, ofte for at fortælle om myter, store slag og skæbner. I dette relief bliver kroppen nærmest vendt på vrangen, for at vise hvad der er inden i. Måske er kroppen her et billede på det indre liv, og de følelser der ikke længere kan skjules, men kæmper sig ud? Er fortidens myter her erstattet af det nære og intime? Kroppens udskillelse af fortrængninger og tabuer?

Inspirationsord

Krop
Køn
Seksualitet
Feminisme
Følelser
Identitet
Materialer
Samtidskunst

Hvor på kroppen sidder kunstværket

10 minutter

Formål

At få en kropslig fornemmelse af kunstværket og indkredse hvilke sanser kunstværket sætter i spil. Værket kobles til elevernes egne sanseerfaringer og skaber relevans.

At sætte ord på en kropslig og følelsesmæssig oplevelse, og skabe rum for de forskelligartede oplevelser kunstværket kan sætte i gang.

At tale om kunstværkets virkemidler: Er det fx den grønne farve, der påvirker eleverne eller en detalje i motivet?

Sådan gør I

Hver elev får udleveret et "Hvor på kroppen sidder kunstværket"-arbejdsark.

Bed eleverne om at mærke godt efter, hvor på kroppen de synes, de bedst kan mærke kunstværket. Giv evt. selv et eksempel: Er det hjertet, fordi du bliver berørt? Hænderne, fordi du får lyst til at røre ved værket? Hovedet, fordi du får en masse tanker? etc.

Eleverne skal sætte et kryds eller en cirkel på tegningen af menneskekroppen dér, hvor de kan mærke kunstværket. Det kan fx være i hovedet, i hjertet, i fingrene, i tæerne, i maven, på huden, på ryggen osv.

Opsamling

Hvorfor har de valgt netop den del af kroppen? Få dem til at forklare deres valg. Stikord: lugte/smage, se/høre, farver, varmt/koldt, hurtigt/langsomt etc. Er det fx fordi de synes, det lugter godt? Eller dårligt? At det er blødt at gå på? At det kilder? At de bliver glade eller kede af det?

Til slut kan man spørge, hvad de får lyst til at lave i eller med kunstværket?

Den mentale krop

Udskoling

1 lektion

Vores kroppe er i konstant forandring. På samme måde er normer, idealer og forventninger til kroppe også i proces. Med udgangspunkt i Nanna Starcks værk Analtab II sætter vi i denne opgave fokus på følelser og deraf kroppens fysiske udtryk. Værket kan åbne for at tale om svære følelser (fx sorg, angst, stress, apati) og kan give eleverne en større forståelse for, hvordan følelser og krop kan hænge sammen.

Giv dine følelser form

1 lektion

Kig på værket sammen og lad eleverne beskrive hvad de ser.

Videre værksamtale

Hvilke følelser har du i kroppen i dag?
Hvilke følelser, synes du, er sværest at håndtere?
Hvordan bearbejder man svære følelser?
Hvordan kan man være en god ven, når nogen går igennem noget svært som fx et break-up?
Hvordan deler man svære følelser uden at føle sig sårbar?

Giv følelserne en form

Få eleverne til at brainstorme på alle de følelser, de kan komme i tanke om, på post-its.
Eleverne trækker en følelse hver. Giv dem 5 minutter til at tegne følelsen.
Del udtrykkene med hinanden, måske er der nogle følelser der går igen på tværs. Er der ligheder eller forskelle mellem de tegnede udtryk?
På samme måde kan I vælge at arbejde med ler som materiale.

I skal bruge

Papir
Blyant
Kul
Ler

Animal Dialogues / I Wish You Well

Tegning af Stense Andrea Lind-Valdan

Værktype

Tegning

Teknik

Aftryk med menstruationsblod på millimeterpapir af kunstnerens bryster

Datering

2016

Dimensioner

(bladmaal)

Materialer

Rødbrune pletter er tværet ud på et stykke millimeterpapir. Som en Rorschach-test, et aftryk af en plante eller måske et dyrehoved med et stirrende øje? I værkserien Animal Dialogues / I wish you well ses aftryk på rosa millimeterpapir af Stense Andrea Lind-Valdans (SALV) bryster, indsmurt i menstruationsblod. Millimeterpapir skaber orden. Herpå tegner vi fx koordinatsystemer i matematiktimen, men hos SALV brydes strukturen af det organiske materiale. Blodet har sit eget liv. Det skifter farve fra det røde til det brunlige og løber ud over papirets kant.

Spor

Det er på én gang et intenst nærvær af en konkret krop og samtidig et sløret spor af nogen eller noget. Kroppen er der og er der ikke. Værkerne er små i størrelse, intime med brugen af en kropsvæske og det nøgne brysts aftegning, men taler måske om de store ting i verden. At være krop i verden, at give liv, at følge sine instinkter som titlens dyr.

Kroppen som materiale

SALV indskriver sig i en tradition for brug af kroppen som materiale, som især mange kvindelige kunstnere har eksperimenteret med fra 1960’erne og frem. Kunstneren Yves Klein brugte nøgne kvinder som malerpensel og smurte dem ind i blå maling, ”International Klein Blue”. SALV tager med brugen af sin egen nøgne krop som redskab magten tilbage fra den mandlige kunstner. Det er det eneste værk udført med menstruationsblod i SMK’s samling.

Inspirationsord

Køn
Krop
Struktur
Seksualitet
Feminisme
Identitet
Selvportræt
Tabu

Kroppen som pensel

Udskoling, Ungdomsuddannelse

2 lektioner

"Det er på én gang et intenst nærvær af en konkret krop og samtidig et støvet spor af nogen eller noget. Kroppen er der, og er der ikke."

Opgaven er inspireret af kunstneren Stense Andrea Lind-Valdans serielle kropsaftryk Animal Dialogues / I Wish You Well fra 2016. Her bruger Lind-Valdan sin egen krop som pensel og arbejder selvbiografisk.

Eleverne skal i denne opgave undersøge deres egne kroppe ud fra 3 benspændskategorier: Tilstand, kropsdel og materiale. Opgaven bevidstgør eleverne i at betragte kroppen på forskellige måder og undersøger kropsdelens og kropstypens symbolik. Herunder åbnes samtaler om krop og identitet, fordomme og berøring. Den kan laves individuelt og med små justeringer også i par eller grupper.

Kroppens aftryk

2 lektioner

Print og klip ord ud fra benspændsarkene (se bilag). Tilføj eller fjern evt. ord under hver af kategorierne: Tilstand, kropsdel og materiale.

Fremgangsmåde til kropsaftryk:

Præsenter opgaven; I skal prøve at billedliggøre en tilstand med et direkte kropsaftryk.
Du kan lade eleverne selv vælge tilstand, kropsdel og materiale eller lade dem trække benspænd fra hver kategori.
Eleverne vælger to-tre grundstemninger eller tilstande, der kendetegner dem bedst som person. (Find evt. inspiration i benspændsarket med tilstande)
Skab mindst én positur per stemning.
Vælg hvilket materiale du ønsker at lave dit aftryk på. (Find evt. inspiration i benspændsarket med materialer)
Hæng fx et stort stykke japanpapir op oven på et andet stykke tykt papir eller karton – da papiret er tyndt, smitter sværten igennem.
Smør bodypaint (kropsmaling) på de områder, du vil tage aftryk af. (Find eventuelt inspiration i benspændsarket med kropsdele)
Pres de sværtede kropsområder op ad papiret. Lav gerne flere tryk af samme kropsdel.
Vælg minimum tre tryk ud og udstil dem i en seriel komposition.

Opsamling

Tal med dem om deres aftryk – hvordan er de kommet frem til det udtryk?
På hvilken måde er materialerne og motivet betydningsbærende?
Kan det konkrete kropsaftryk læses på et eller flere abstrakte og symbolske planer?
Er det et mere autentisk værk, man får ud af at lave direkte aftryk af sin krop på papir?
Reflekter over sporene af den fraværende krop. Selv den fraværende krop er ladet med betydningslag, sanselige og emotionelle erfaringer.