Det Moderne Gennembrud: Det mellemlange forløb
Udskoling
4 lektioner
Formålet med dette forløb er at styrke elevernes kritiske sans gennem en undersøgelse af Det moderne gennembruds kunst og historiske kontekst og ved at perspektivere til vores egen samtid.
Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:
- Kvindesyn dengang og nu
- Debatkultur – produktion af bannere og statements
En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh
Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann
Et direkte blik
Den unge kvinde sidder i skyggen af en teltdug. Benene og armene falder afslappet ud til siderne, og hun støtter den ene albue mod en bunke farverige, orientalske tæpper. Hendes blik møder os åbent, nysgerrigt men måske også udfordrende? Ansigtet er i skygge, mens lyset spiller henover hendes krop klædt i halvt gennemsigtigt stof. Tunge smykker pryder hendes håndled, hals og pande. Bag hende står rækker af store lerpotter. Udenfor teltdugen rejser ørkenstøvet sig. Blå, dybrøde og gyldne farver går igen over hele billedfladen.
Orientalisme set med en kvindes øjne
I 1800-tallets Europa var det på mode med motiver fra Mellemøsten, eller Orienten. Vestlige kunstnere – og deres publikum – var fascinerede af, hvad de opfattede som orientalske menneskers eksotiske udseende, dragter, skikke og levevis. Normalt var kunstnerne mænd og motiverne ofte smukke kvinder uden særlig meget tøj på, som blev købt af mænd og set af mænd. Her er det imidlertid en kvinde fra Vesten, der maler en kvinde fra Ægypten, og man kan spørge sig selv om det gør en forskel for beskuerens møde med værket? Kunstneren rejste i 1869-79 og 1874-75 rundt i Tyrkiet, Grækenland og Ægypten.
En moderne kvinde
Baumann var en usædvanlig kunstner for sin tid. Født i Polen og uddannet i Tyskland havnede hun i Danmark, fordi hun blev gift med billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Her blev hendes malestil opfattet som ”udansk”, og hun blev ringeagtet som kvinde, fordi hun satsede på sin kunstneriske karriere, rejste ud i verden og arbejdede, i stedet for at blive hjemme og være husmor for sin mand og ni børn.
Inspirationsord
- Kvindelige kunstnere
- Orientalisme
- Blikket
- Kroppen
- Eksoticisme
- Varme farver
- Kønsroller
Blik på kvindeportrætter
Udskoling
Under 1 lektion
I denne opgave sætter vi særligt fokus på værket ´En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh af Elisabeth Jerichau Baumann. Værksamtalen og opgaven åbner op for samtaler om normer, iscenesættelser og stereotyper, som eleverne evt. oplever i deres hverdag eller lægger mærke til i forskellige medier.´
Sammenlign værkerne
15 minutter
Med udgangspunkt i værket ´En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh´skal eleverne sammenligne pottesælgersken med kvinderne fra de andre værker fra perioden. Vær opmærksomme på hvordan I i klassen eksempelvis taler om orientalisme, så nogle elever i klassen ikke oplever at blive eksotiserede.
- Vi har samlet en række portrætter af kvinder fra slutningen af 1800-tallet fra SMK’s samlinger.
- To og to kan eleverne sammenligne, hvordan kvinder fra det danske borgerskab blev iscenesat i kontrast til pottesælgersken fra Gizeh.
- Lav en opsamling. Hvilke ligheder og forskelle så I?
Værker
Elisabeth Jerichau Baumann, Forfatterinden Emma Kraft (1834-1881)
Bertha Wegmann, Anna Seekamp. Kunstnerens søster (1882)
Fritz Syberg, Portræt af Anna Syberg (1896)
Vilhelm Hammershøi, Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru (1890)
I skal bruge
- Værkerne
- Papir
- Blyant
En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh
Elisabeth Jerichau Baumann
Et direkte blik
Den unge kvinde sidder i skyggen af en teltdug. Benene og armene falder afslappet ud til siderne, og hun støtter den ene albue mod en bunke farverige, orientalske tæpper. Hendes blik møder os åbent, nysgerrigt men måske også udfordrende? Ansigtet er i skygge, mens lyset spiller henover hendes krop klædt i halvt gennemsigtigt stof. Tunge smykker pryder hendes håndled, hals og pande. Bag hende står rækker af store lerpotter. Udenfor teltdugen rejser ørkenstøvet sig. Blå, dybrøde og gyldne farver går igen over hele billedfladen.
Orientalisme set med en kvindes øjne
I 1800-tallets Europa var det på mode med motiver fra Mellemøsten, eller Orienten. Vestlige kunstnere – og deres publikum – var fascinerede af, hvad de opfattede som orientalske menneskers eksotiske udseende, dragter, skikke og levevis. Normalt var kunstnerne mænd og motiverne ofte smukke kvinder uden særlig meget tøj på, som blev købt af mænd og set af mænd. Her er det imidlertid en kvinde fra Vesten, der maler en kvinde fra Ægypten, og man kan spørge sig selv om det gør en forskel for beskuerens møde med værket? Kunstneren rejste i 1869-79 og 1874-75 rundt i Tyrkiet, Grækenland og Ægypten.
En moderne kvinde
Baumann var en usædvanlig kunstner for sin tid. Født i Polen og uddannet i Tyskland havnede hun i Danmark, fordi hun blev gift med billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Her blev hendes malestil opfattet som ”udansk”, og hun blev ringeagtet som kvinde, fordi hun satsede på sin kunstneriske karriere, rejste ud i verden og arbejdede, i stedet for at blive hjemme og være husmor for sin mand og ni børn.
Inspirationsord
- Kvindelige kunstnere
- Orientalisme
- Blikket
- Kroppen
- Eksoticisme
- Varme farver
- Kønsroller
Brevveksling
Ikke oplyst
- Eleverne arbejder i grupper på 4 og skal i denne opgave lave en brevveksling mellem pottesælgersken og en af kvinderne fra det danske borgerskab.
- I brevet kan eleverne komme omkring nogle af disse benspænd:
Beskriv det sted kvinderne befinder sig
Beskriv hvad der er sket lige inden situationen på malerierne
Beskriv noget kvinderne er glade for eller sætter pris på
Beskriv noget kvinderne er trætte af eller finder problematisk
Beskriv deres ønsker og drømme for fremtiden
Forslag til opsamlende spørgsmål
- I hvor høj grad er vi med til at skabe vores egen identitet?
- Hvordan er ens egne forventninger eller andres forventninger med til at påvirke, hvad man gør og siger i forskellige situationer
- Oplever eleverne, at der er forskel på, hvad der forventes af forskellige mennesker afhængig af køn eller alder?
I skal bruge
- Kunstværker
- Papir
- Blyant
Et nyt kvindebillede
Udskoling
1 lektion
I slutningen af 1800-tallet kom der fokus på kvinders rettigheder. Debatten om kvinders rettigheder kom til udtryk mange steder – fx begyndte man at diskutere, hvordan korsettet var et symbol på det, der holdt kvinder tilbage i samfundet. I stedet blev den såkaldte reformkjole indført. Det var en løstsiddende dragt, der gav plads til bevægelse.
I denne opgave undersøger vi maleriet En Bjergbestigerske fra 1912, malet af J. F. Willumsen, der arbejdede i tiden efter Det Moderne Gennembrud. Her præsenterer han os for et nyt kvindebillede. Igennem undersøgelse af et historisk værk forholder eleverne sig til et nybrud i kvindesynet dengang, kort før kvinder fik stemmeret i Danmark. Det kan perspektiveres til nutidens kvindesyn.
Hvad skete der i samfundet i den periode?
1 lektion
- Bjergbestigersken peger frem mod en ny opfattelse af kvinder. Eleverne skal arbejde sammen i grupper og undersøge, hvad der sker i samfundet i perioden for maleriets tilblivelse.
- Gruppen går på internettet og finder mindst 2 emner, de synes er interessante.
- Klassen deler og begrunder deres valg
I skal bruge
- Computer med internetadgang
En bjergbestigerske
J.F. Willumsen
Til vejrs
Kvinden læner sig op ad sin vandrestok, mens hun skuer ned mod den verden, hun har lagt bag sig. Hendes figur tegner en elegant S-form. Det tunge stof i kappen, sweateren og kjolen falder flot over hendes feminine former. Hun hviler i sig selv, stærk og skødesløs. En moderne kvinde, der kan bestige et bjerg ved egen kraft. I baggrunden vokser bjergene opad i klare, stærke kontrastfarver, op mod en dramatisk skyklædt himmel.
Ekspressive farver og penselstrøg
Farverne er klare og stærke og maleriet er præget af zig-zaggede linjer og former på kryds og tværs, og en komposition fuld af diagonaler og slyngede former. Malemåden er ekspressiv. Samtidig kan man se, at han har studeret naturen med åbent sind og haft blik for, hvordan det stærke sollys kan skabe dramatiske farvekontraster og dybe skygger. Stilen kaldes vitalisme, fordi den er fuld af livskraft og energi – vitalitet!
Kunstnerens forlovede
Kvinden er Willumsens kæreste, Edith Wessel, og maleriet er skabt efter skitser fra deres forlovelsesrejse i alperne i 1902. På Hagemanns Kollegium i København hænger den første version af motivet, men da Willumsen ville låne det i 1912 til en udstilling i USA fik han afslag, og måtte male en ny version af den nye tids kvinde. Blot 3 år senere i 1915 fik kvinder stemmeret i Danmark.
Inspirationsord
- Bjerglandskab
- Natur
- Farvekontraster
- Ekspressiv
- Vitalisme
- Kønsroller
- Modernitet
Kvinderne i dag
Ikke oplyst
- Hvilke opfattelser er der af kvinder i dag?
- Søg på internettet og find fotos med eksempler på, hvordan kvinder bliver iscenesat eller iscenesætter sig selv.
- Print billederne ud og hæng dem op i klassen
- Eleverne cirkulerer og kigger på billederne
- Hvilken opfattelse har I af de kvinder, I har valgt?
- Skriv et stikord på en post-it og sæt dem rundt om billederne
- Hvilke opfattelse stikker ud, hvilke går igen?
I skal bruge
- Værket
- Computer med internetadgang
- Udprintede billeder af nutidens kvinder
- Post-it
- Blyant
Desolation of the Beast
Collage af Kirstine Roepstorff
© Kirstine Roepstorff / VISDA
Collage
Glimmer og broderi på stof og flag
2002
5200 x 7120 mm (Netto)
Flag og statements
Stars and stripes, karatefilmstjernen Bruce Lee på hovedet, Che Guevara, dødningehoveder og motorcyklister, cannabis og Metallica. Christianias tre gule prikker, dyreplakater med pailletter. Store bannere med statements. Your comfort is destroying my comfort. My rules eliminate your rules. Midt i det hele trykt på sølvfarvet stof står to suffragetter, engelske kvinderettighedsforkæmpere, med strejkeskilte.
Materialer og modsætninger
Kirstine Roepstorff har skabt en stor stofcollage af modsætninger og politiske udsigelser hentet fra populærkultur, historiens brændpunkter og teenageværelser, og der er referencer til både den vestlige, arabiske og asiatiske verden. En global collage, hvor de slagfærdige udsagn møder glimmer og kunstige blomster. Din frihed undertrykker min frihed, men hvem taler vi om? Værket pendulerer frem og tilbage mellem noget universelt og noget individuelt. Roepstorff arbejder ofte med collage, og i de senere år også med skulpturer og installationer, hvor hun undersøger magtstrukturer i fortid og nutid.
Inspirationsord
- Collage
- Protest
- Sampling
- Materialer
- Ideologier
- Statements
- Tekstil
Kritik og kamp - lav dit eget banner
Udskoling
2 lektioner og 30 minutter
I Det Moderne Gennembrud kritiserede man især de tre K’er: kirke, klasse og køn. Man kritiserede kirkens magt i samfundet og begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig ventede et paradis efter døden. Man kritiserede ulighed i samfundet og prøvede at forbedre arbejderklassens status og levevilkår. Og man begyndte at stille spørgsmål til, om kvinder virkelig var så forskellige fra mænd, eller om de måske skulle have samme rettigheder.
Med nutidens blikke skal eleverne i denne opgave forholde sig kritisk til samfundet og give stemme og plads til mennesker, der ikke er så synlige i den danske offentlighed. De skal producere statements og bannere. Eleverne kan finde inspiration i Kirstine Roepstorffs værk Desolation of the Beast (2002).
Stemmeret
30 minutter
Danmark bliver officielt et demokrati og får sin første grundlov i 1849. Det vil sige, at det ikke længere er kongen, der har den enevældige magt efter 1849, men at folketinget vælges demokratisk.
- Undersøg hvem der egentlig fik stemmeret i 1849. Hvem kunne stemme, og hvem kunne ikke? Hvornår fik kvinder stemmeret?
- Hvem har ret til at stemme i dag?
I skal bruge
- Computer med internet
Lav jeres egne bannere
2 lektioner
- Eleverne skal, i grupper på 3, agere talerør for de af byens borgere, som de ønsker at give særlig opmærksomhed. Det kunne fx. være småbørnsfamilier, butiksejere, pensionister, landmænd, hundeluftere etc.
- Det kan være lidt grænseoverskridende at interviewe/blive interviewet af folk, man ikke kender. Eleverne skal forberede sig godt, inden de rækker ud til folk.
- Tal sammen i klassen om hvordan man henvender sig til fremmede mennesker på en god måde? Hvad ønsker man at få svar på? Hvordan stiller man gode spørgsmål? etc.
- Du kan lade grupperne afprøve forskellige former for henvendelser: direkte interview, spørgeskema, afstemning etc.
- Eleverne researcher og indsamler oplysninger. Hvem ønsker de at repræsentere og give en stemme?
- Eleverne designer et banner, der repræsenterer de personer, og udvælger på vegne af personerne et udsagn de vil have ud i verden.
- Lad grupperne fremlægge deres arbejdsproces og bannere.
- Saml bannerne til et fælles flag og hæng det op i klassen eller i et af fællesarealerne på skolen.
I skal bruge
- Stof
- Nål
- Tråde
- Symaskine
- Maling
- Pensler
- Diverse materialer til udsmykning
Udskoling
4 lektioner
Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann
Kunstværk
Opgave
Under 1 lektion
Opgave
1 lektion
Collage af Kirstine Roepstorff
Kunstværk
Opgave
2 lektioner og 30 minutter
Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.