Med udgangspunkt i værket ´En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh´skal eleverne sammenligne pottesælgersken med kvinderne fra de andre værker fra perioden. Vær opmærksomme på hvordan I i klassen eksempelvis taler om orientalisme, så nogle elever i klassen ikke oplever at blive eksotiserede.

• Vi har samlet en række portrætter af kvinder fra slutningen af 1800-tallet fra SMK’s samlinger.
• To og to kan eleverne sammenligne, hvordan kvinder fra det danske borgerskab blev iscenesat i kontrast til pottesælgersken fra Gizeh.
• Lav en opsamling. Hvilke ligheder og forskelle så I?

Værker

Elisabeth Jerichau Baumann, Forfatterinden Emma Kraft (1834-1881) 

Bertha Wegmann, Anna Seekamp. Kunstnerens søster (1882)

Fritz Syberg, Portræt af Anna Syberg (1896)

Vilhelm Hammershøi, Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru (1890)

Vilhelm Hammershøi, Stående nøgen kvinde (1890)

• Eleverne arbejder i grupper på 4 og skal i denne opgave lave en brevveksling mellem pottesælgersken og en af kvinderne fra det danske borgerskab.
• I brevet kan eleverne komme omkring nogle af disse benspænd:

Beskriv det sted kvinderne befinder sig 

Beskriv hvad der er sket lige inden situationen på malerierne

Beskriv noget kvinderne er glade for eller sætter pris på

Beskriv noget kvinderne er trætte af eller finder problematisk

Beskriv deres ønsker og drømme for fremtiden

Forslag til opsamlende spørgsmål

• I hvor høj grad er vi med til at skabe vores egen identitet?
• Hvordan er ens egne forventninger eller andres forventninger med til at påvirke, hvad man gør og siger i forskellige situationer
• Oplever eleverne, at der er forskel på, hvad der forventes af forskellige mennesker afhængig af køn eller alder?

• Bjergbestigersken peger frem mod en ny opfattelse af kvinder. Eleverne skal arbejde sammen i grupper og undersøge, hvad der sker i samfundet i perioden for maleriets tilblivelse.
• Gruppen går på internettet og finder mindst 2 emner, de synes er interessante.
• Klassen deler og begrunder deres valg

• Hvilke opfattelser er der af kvinder i dag?
• Søg på internettet og find fotos med eksempler på, hvordan kvinder bliver iscenesat eller iscenesætter sig selv.
• Print billederne ud og hæng dem op i klassen
• Eleverne cirkulerer og kigger på billederne
• Hvilken opfattelse har I af de kvinder, I har valgt?
• Skriv et stikord på en post-it og sæt dem rundt om billederne
• Hvilke opfattelse stikker ud, hvilke går igen?

Danmark bliver officielt et demokrati og får sin første grundlov i 1849. Det vil sige, at det ikke længere er kongen, der har den enevældige magt efter 1849, men at folketinget vælges demokratisk.

• Undersøg hvem der egentlig fik stemmeret i 1849. Hvem kunne stemme, og hvem kunne ikke? Hvornår fik kvinder stemmeret?
• Hvem har ret til at stemme i dag?

• Eleverne skal, i grupper på 3, agere talerør for de af byens borgere, som de ønsker at give særlig opmærksomhed. Det kunne fx. være småbørnsfamilier, butiksejere, pensionister, landmænd, hundeluftere etc.
• Det kan være lidt grænseoverskridende at interviewe/blive interviewet af folk, man ikke kender. Eleverne skal forberede sig godt, inden de rækker ud til folk.
• Tal sammen i klassen om hvordan man henvender sig til fremmede mennesker på en god måde? Hvad ønsker man at få svar på? Hvordan stiller man gode spørgsmål? etc.
• Du kan lade grupperne afprøve forskellige former for henvendelser: direkte interview, spørgeskema, afstemning etc.
• Eleverne researcher og indsamler oplysninger. Hvem ønsker de at repræsentere og give en stemme?
• Eleverne designer et banner, der repræsenterer de personer, og udvælger på vegne af personerne et udsagn de vil have ud i verden.
• Lad grupperne fremlægge deres arbejdsproces og bannere.
• Saml bannerne til et fælles flag og hæng det op i klassen eller i et af fællesarealerne på skolen.