Fra idyl til realisme

Vinteridyl

Hvis du lukker øjnene og forestiller dig en rigtig vinterdag, minder den måske om maleriet her? Sneen ligger tykt og blødt henover landskabet, himlen er frostklar og bliver farvet rosenrød ned mod horisonten, hvor solen går ned mellem de nøgne træer. Grene og kviste står i knivskarpt relief mod den klare himmel. En hestetrukken kane bevæger sig rundt om hjørnet og ind i landskabet, hvor alt ånder fred og ro. Bag den frosne sø står en flok rådyr, de lader sig ikke forstyrre af kanen og de to mennesker, der glider forbi. En vaskeægte vinteridyl.

En symfoni af farver

Selvom motivet forestiller et iskoldt landskab, hvor den hvide sne og de sorte træer og grene dominerer, så har maleren skabt balance ved også at betone de varme farver. I vejen, hvor kanesporene blotlægger jorden under sneen, i de nøgne buskes fine lysebrune netværk, i den synkende sols genskær på den frosne sø, og i himlens toner fra lys gul over orange til dyb rosa og violet.     

En gammeldags maler?

Vilhelm Kyhn malede i en lidt konservativ, nationalromantiske stil. Til gengæld var han én af de få mandlige kunstnere, der brugte tid og kræfter på at undervise samtidens kvinder i at male. I 1800-tallet kunne de ikke få lov til at gå på Kunstakademiet ligesom mændene. Kyhn tilbød privatundervisning til en række af de kvinder, der blev vigtige kunstnere under Det Moderne Gennembrud, blandt andre Anna Ancher.  

Inspirationsord

• Idyl
• Vinter
• Sne
• Træer
• Landskab
• Kolde og varme farver
• Nationalromantik

Håbløshed

På gaden står en familie med alle deres møbler og indbo, husgeråd, noget tøj, en dyne og en pude. Kvinderne – den gamle bedstemor, moren og hendes lille pige – venter på, at familiens forsørger, manden på fortovet, bliver færdig med at diskutere med ordensmagten. De er blevet sat ud af deres lejlighed, og optrinnet overværes af to af gadens øvrige beboere, der er standset midt i snerydningen. Vi befinder os i København, i Blågårdsgade på Nørrebro. Det er vinter, og gråvejret understreger den trøstesløse stemning. Har familien nogen steder at tage hen? Hvad ville man gøre, hvis man stod i en lignende situation?

Samtidsreportage

Mange i den voksende arbejderklasse havde elendige levevilkår i 1880’ernes København. Tidens forfattere fulgte Georg Brandes’ opfordring til at ”sætte problemer under debat”. Men kun ganske få malere valgte motiver, der afspejlede de store sociale og politiske brydninger. Erik Henningsen lavede samtidsreportager, der ligesom Sat ud er følelsesbetonede historier, som beskueren kan føle sympati for. Kunstnerne opfordrede ikke til revolution, men til indlevelse, med førfilmiske greb som close up, gestik, blikfang og realitetseffekter, der skulle fange beskuerens opmærksomhed. Det virkede dengang, og det fungerer stadig effektivt.

Inspirationsord

• Udsat
• Fattigdom
• Industrialisering
• Klasseforskel
• Håbløshed
• Samfundsstruktur
• Sympati
• Det moderne gennembrud