Sat ud(1892)

Håbløshed

På gaden står en familie med alle deres møbler og indbo, husgeråd, noget tøj, en dyne og en pude. Kvinderne – den gamle bedstemor, moren og hendes lille pige – venter på, at familiens forsørger, manden på fortovet, bliver færdig med at diskutere med ordensmagten. De er blevet sat ud af deres lejlighed, og optrinnet overværes af to af gadens øvrige beboere, der er standset midt i snerydningen. Vi befinder os i København, i Blågårdsgade på Nørrebro. Det er vinter, og gråvejret understreger den trøstesløse stemning. Har familien nogen steder at tage hen? Hvad ville man gøre, hvis man stod i en lignende situation?

Samtidsreportage

Mange i den voksende arbejderklasse havde elendige levevilkår i 1880’ernes København. Tidens forfattere fulgte Georg Brandes’ opfordring til at ”sætte problemer under debat”. Men kun ganske få malere valgte motiver, der afspejlede de store sociale og politiske brydninger. Erik Henningsen lavede samtidsreportager, der ligesom Sat ud er følelsesbetonede historier, som beskueren kan føle sympati for. Kunstnerne opfordrede ikke til revolution, men til indlevelse, med førfilmiske greb som close up, gestik, blikfang og realitetseffekter, der skulle fange beskuerens opmærksomhed. Det virkede dengang, og det fungerer stadig effektivt.

Inspirationsord

• Udsat
• Fattigdom
• Industrialisering
• Klasseforskel
• Håbløshed
• Samfundsstruktur
• Sympati
• Det moderne gennembrud