I klassen starter I ud med en fælles snak om det særlige ved jeres by.

Eksempler på spørgsmål:

• Hvordan ser byen ud?
• Er der noget karakteristisk ved husene?
• Er der særlige steder, hvor folk (ikke) opholder sig?
• Er der særlige steder, der skiller sig ud?
• Hvad ville en udefrakommende person lægge mærke til, hvis de besøgte byen for første gang?
• Har eleverne et yndlingssted, og hvorfor?
• Er der noget de er særligt stolte af eller flove over?
• Er der en særlig stemning i byen?
• Hvad kan I fortælle om de mennesker, der bor i byen?
• Etc.

Skriv gerne pointerne ned et sted, som klassen kan genbesøge senere i forløbet.

Del eleverne op i grupper på 4-5. Hver gruppe skal nu finde et sted i jeres by, som de vil arbejde med. Det kan være et sted med en særlig betydning, et sted hvor folk opholder sig, eller måske et sted hvor der er tomt og mangler noget, de finder interessant. Fx bustoppested, parkeringsplads, tom baggård etc. Hav øje for byens mellemrum.  Er der steder i byen, som inviterer til fællesskab? Eller måske et særligt område, som eleverne synes er grimt eller gør dem utrygge?  

Eleverne skal tage et billede af stedet. Når de kommer tilbage til skolen, kigger I på billederne, og klassen hjælpes ad med at brainstorme over, hvad de udvalgte steder kunne ”trænge” til eller har af potentialer. Disse idéer noteres et sted, som klassen kan genbesøge. Derefter udfylder grupperne arbejdsarket ’Valg af sted’. Arbejdsarket bruges som idégenering til deres produktion af kunstværket. (Se eksempel under bilag)

Det er nu gruppens opgave at genbesøge noterne omkring ”det særlige ved jeres by”, de idéer klassen bragte på banen til det sted, de har valgt, samt noterne fra arbejdsarket. Fortæl gruppen, at de sammen skal vælge max 3 ting fra noterne, de ønsker at sætte fokus på. Hvis det særlige ved jeres by er, at I fx har et godt fodboldhold, hvis der er mange gule huse, eller hvis der findes mange rovfugle i området, kan I tage udgangspunkt i det og lade det indgå, figurativt eller abstrakt i værket. På samme måde kan I bruge observationerne fra arbejdsarket og lade dem indgå i/stå i modsætning til værket, fx farver, former, linjer eller materialer.

På et stort stykke papir får eleverne 45 min til at skrive noter og lave skitser med deres umiddelbare bud på, hvordan deres kunstværk kan se ud.

Inden grupperne går videre til næste del, har de en fælles idé om, hvordan værket skal se ud.

Alt efter hvilke materialer og udtryksformer, I har valgt at arbejde med, får eleverne nu mulighed for at eksperimentere med de valgte benspænd og arbejde videre ud fra deres skitser.

I kunne fx vælge at lave skulpturer af indsamlede naturmaterialer eller pap indsamlet hjemmefra (æggebakker, toiletruller m.m). I kan også lade jer inspirere af at arbejde performativt eller konceptuelt (se fx Camilla Berners Mælkebøtterute).

Opsamling

Lav en miniudstilling med elevernes kunstværker, hvor alle grupper præsenterer deres proces. Efterfølgende installeres/opføres værkerne på de specifikke steder.

Til udstillingen kan grupperne udfylde arbejdsarket ’Vores kunstværk’, som fremgår foran værket.