Skab ny kunst til din by
Mellemtrin
4 lektioner og 30 minutter
I denne opgave skal eleverne skabe ny kunst til deres by. I grupper udvælger de et specifikt sted i byen, hvor deres kunstværk skal placeres. Det er helt frit for jer at vælge, hvilke materialer og udtryksformer I vil arbejde med. Sørg gerne for at finde et fælles benspænd og begrænse materialevalget.
Hvad er særligt ved vores by?
30 minutter
I klassen starter I ud med en fælles snak om det særlige ved jeres by.
Eksempler på spørgsmål:
- Hvordan ser byen ud?
- Er der noget karakteristisk ved husene?
- Er der særlige steder, hvor folk (ikke) opholder sig?
- Er der særlige steder, der skiller sig ud?
- Hvad ville en udefrakommende person lægge mærke til, hvis de besøgte byen for første gang?
- Har eleverne et yndlingssted, og hvorfor?
- Er der noget de er særligt stolte af eller flove over?
- Er der en særlig stemning i byen?
- Hvad kan I fortælle om de mennesker, der bor i byen?
- Etc.
Skriv gerne pointerne ned et sted, som klassen kan genbesøge senere i forløbet.
Find et sted i byen, I synes er spændende
1 lektion
Del eleverne op i grupper på 4-5. Hver gruppe skal nu finde et sted i jeres by, som de vil arbejde med. Det kan være et sted med en særlig betydning, et sted hvor folk opholder sig, eller måske et sted hvor der er tomt og mangler noget, de finder interessant. Fx bustoppested, parkeringsplads, tom baggård etc. Hav øje for byens mellemrum. Er der steder i byen, som inviterer til fællesskab? Eller måske et særligt område, som eleverne synes er grimt eller gør dem utrygge?
Eleverne skal tage et billede af stedet. Når de kommer tilbage til skolen, kigger I på billederne, og klassen hjælpes ad med at brainstorme over, hvad de udvalgte steder kunne ”trænge” til eller har af potentialer. Disse idéer noteres et sted, som klassen kan genbesøge. Derefter udfylder grupperne arbejdsarket ’Valg af sted’. Arbejdsarket bruges som idégenering til deres produktion af kunstværket. (Se eksempel under bilag)
I skal bruge
- print af arbejdsark
Genbesøg og skitsér
1 lektion
Det er nu gruppens opgave at genbesøge noterne omkring ”det særlige ved jeres by”, de idéer klassen bragte på banen til det sted, de har valgt, samt noterne fra arbejdsarket. Fortæl gruppen, at de sammen skal vælge max 3 ting fra noterne, de ønsker at sætte fokus på. Hvis det særlige ved jeres by er, at I fx har et godt fodboldhold, hvis der er mange gule huse, eller hvis der findes mange rovfugle i området, kan I tage udgangspunkt i det og lade det indgå, figurativt eller abstrakt i værket. På samme måde kan I bruge observationerne fra arbejdsarket og lade dem indgå i/stå i modsætning til værket, fx farver, former, linjer eller materialer.
På et stort stykke papir får eleverne 45 min til at skrive noter og lave skitser med deres umiddelbare bud på, hvordan deres kunstværk kan se ud.
Inden grupperne går videre til næste del, har de en fælles idé om, hvordan værket skal se ud.
I skal bruge
- blyant
- papir
Værkstedsarbejde + opsamling
2 lektioner
Alt efter hvilke materialer og udtryksformer, I har valgt at arbejde med, får eleverne nu mulighed for at eksperimentere med de valgte benspænd og arbejde videre ud fra deres skitser.
I kunne fx vælge at lave skulpturer af indsamlede naturmaterialer eller pap indsamlet hjemmefra (æggebakker, toiletruller m.m). I kan også lade jer inspirere af at arbejde performativt eller konceptuelt (se fx Camilla Berners Mælkebøtterute).
Opsamling
Lav en miniudstilling med elevernes kunstværker, hvor alle grupper præsenterer deres proces. Efterfølgende installeres/opføres værkerne på de specifikke steder.
Til udstillingen kan grupperne udfylde arbejdsarket ’Vores kunstværk’, som fremgår foran værket.
I skal bruge
- selvvalgte materialer
- print af arbejdsark
FOREIGNERS, PLEASE DON'T LEAVE US ALONE WITH THE DANES!
Superflex
Hvad?
I 2002 blev København og Malmø plastret til med Superflex’ orange og sorte plakat. Værkets kraftige farver og dets retoriske kvaliteter stiller flere spørgsmål end det giver svar – for hvem er “de fremmede”, hvem er “os” og hvem er “danskerne”? Hvem havde sat plakaterne op, og hvem var de rettet imod? Og er værket humoristisk og sarkastisk eller provokerende og forargende?
Hvem?
Kunstnergruppen Superflex blev dannet i 1993 og består af Rasmus Nielsen, Jakob Fenger og Bjørnstjerne Reuter Christiansen. De arbejder med politisk kunst, særligt med fokus på installation, byrum og performance. Værket fra 2002 var en kritisk kommentar til den nyvalgte regerings nationalkonservative blik på immigranter og integration, og en stikpille til den offentlige debat. Værket er lavet med udgangspunkt i en særlig tid, men hvordan er det relevant i dag?
Hvor?
Superflex er kendt for at skabe værker, der fungerer udenfor kunstrummet. Værkets placering har en betydning for, hvordan beskueren møder det. I det offentlige rum er der ikke en tydelig afsender, og udsagnet blander sig med byens stemmer, ligesom farverne kan give associationer til butikkernes tilbudsplakater eller advarselsskilte i trafikken. På museet ved beskueren, at der er tale om et kunstværk, og man kan lade værket leve videre andetsteds ved at tage en plakat fra bunken med hjem. Men hvordan opleves værket, når det hænger hjemme i stuen?
Inspirationsord
- Aktivisme
- Rum
- Plakatkunst
- Fællesskab
- Debat
- Identiet
- Provokunst
- Sted
- Politik
- Minoriteter
Den danske landsoldat efter sejren
H.W. Bissen
Første gang i historien
En menig soldat svinger triumferende en bøgegren over hovedet. At fejre en sejr i en krig er ikke unormalt. Men denne skulptur er noget ganske særligt. Faktisk er det første gang i europæisk historie, at en almindelig soldat bruges som symbol for en sejr. Tidligere ville man have valgt en sejrsgudinde eller en konge, måske en general til hest.
National begejstring
Bøgegrenen er også ret usædvanlig. Ofte har kunstnere valgt laurbærkransen som sejrssymbol, inspireret af det antikke Grækenlands olympiader. Men her vælger Bissen bøgegrenen som et symbol på Danmark. Ved at bruge det nationale symbol understreger han, at vi står over for en dansk soldat, og at skulpturen knytter sig til periodens bestræbelser på at styrke nationalfølelsen.
Sejrsmonumentet
Skulpturen er et forarbejde i halv størrelse til et bronzemonument. Det blev rejst i 1858 i Fredericia til minde om Slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Det var et vigtigt slag i Treårskrigen mellem Danmark og Tyskland, der foregik i årene 1848-51. Med sejren lykkedes det Danmark at forhindre, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten løsrev sig fra kongeriget.
Hilsen til en afdød ven
Selv om skulpturen er en hyldest til den menige, ukendte soldat, er ansigtstrækkene modelleret efter den danske landskabsmaler Johan Thomas Lundbye, der frivilligt meldte sig til krigen. Lundbye døde ved et vådeskud uden at være kommet i kamp, og hans død gjorde et stort indtryk i samtiden og især på hans gode ven Bissen.
Inspirationsord
Krig
Sejrsfølelse
Monument
Mindesmærke
Skulptur
Nationalfølelse
Venskab
Tor
Per Kirkeby
En åbning
Skulpturen er skabt af røde mursten, et materiale brugt i bygninger overalt i landet – så velkendt at man næsten ikke bemærker det. Murstenene leder tankerne hen mod arkitektur, ligesom formen også gør. Skulpturen ligner en port, som man får lyst til at gå igennem, selvom den kun er 141 cm høj. Titlen Tor henviser på tysk ligeledes til en stor port eller portal. Men hvad leder den hen til? Hvad sker der, hvis man går igennem?
Natur og arkitektur
Per Kirkeby var inspireret af naturen og var faktisk uddannet geolog. Naturen får også en stor plads i hans tegninger, malerier og grafik. De har ofte et mere ekspressivt udtryk, sammenlignet med de monumentale murstensskulpturer, som man kan støde på i parker, byer og museer.Per Kirkeby så mursten som naturens eget byggemateriale, lavet af ler og vand. Mursten har været brugt i tusindvis af år, men det er sjældent, vi stopper op for at studere dem.
Undersøgelse og udvikling
Allerede i 1960’erne begyndte Per Kirkeby at eksperimentere med mursten som materiale. I første omgang stablede han dem løst. Han undersøgte materialet og skabte et minimalistisk udtryk. I 1970’erne fik skulpturerne et mere symbolsk udtryk, da han blev inspireret af Maya-ruiner, som han så på en tur til Mexico. Sidenhen voksede skulpturerne, og han har skabt flere stedsspecifikke værker til det offentlige rum i både Danmark og udlandet.
Inspirationsord
- Skulptur
- Arkitektur
- Natur
- Portal
- By
Stedsspecifik kunst
Havfrue
Anne Marie Carl Nielsen
Det første åndedrag
Havfruen sidder i en krampagtig stilling. Hendes mund er let åben. Ansigtet og overkroppen har menneskelig karakter, mens de opspilede øjne er mere fiskelignende, ligesom underkroppen udgøres af en spændstig hale med stiliserede finner. Den S-formede komposition giver en dynamisk bevægelse. Er det mon i dette øjeblik, hun for første gang skyder op af vandet og gisper efter luft?
Havfruerne
Edvard Eriksens skulptur Den lille havfrue fra 1913 på Langelinje i København er en verdensberømt turistattraktion. Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue er et par år yngre og kan ses både udenfor Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant og på SMK. Begge kunstnere har nok ladet sig inspirere af Det Kgl. Teaters balletforestilling fra 1909 baseret på H. C. Andersens eventyr. Men de to havfruer fremstår som hinandens modsætninger. Eriksens version er mere kvinde end fisk med kun en lille fiskehale og en afslappet kropsholdning. Carl-Nielsens havfrue er fanget midt mellem hav og land som et fabeldyr, hvis hele krop dirrer af spænding. Hun er i alarmberedskab.
Ægteskabelig krise
På dette tidspunkt i sit liv stod Anne Marie Carl-Nielsen i en ægteskabelig krise. Hun blev i 1919 separeret fra sin mand, komponisten Carl Nielsen. Skulpturen er født ud af en periode hvor Anne Marie Carl-Nielsen følte sig kunstnerisk lammet. I havfruens insisteren på et liv på jorden kan vi finde tegn, der også peger tilbage på kunstneren og hendes krav på at have ret til en selvstændig tilværelse.
Inspirationsord
- Psykologisk krise
- Eventyr
- Hybridvæsen
- Overgang
- Transformation
- Kønsroller
- Skulptur
Se en digital omvisning med værket: Kunstrejse til København