Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for KunstSMK - Statens Museum for Kunst
ØvelserTilbage til kunstværker

Parti af Østerbro i morgenbelysning(1836)

Tegning af Christen Købke (1810-1848)

Parti af Østerbro i morgenbelysning
Værktype

Tegning

Teknik

Blyant. Tegningen er kvadreret

Datering

1836

Dimensioner

207 x 324 mm (bladmaal)

Uden for byen

Skitsen er et forlæg til et af Christen Købkes hovedværker, Parti af Østerbro i morgenbelysning [link til værk], fra 1836. Maleriet viser en dagligdagsscene en tidlig morgen på Østerbro, hvor gaden summer af liv i form af mennesker og dyr. I dag er området en central del af København, men dengang var det landlige omgivelser uden for byen. I skitsen er der ikke mennesker, men i stedet kan vi se, hvordan han har arbejdet med kompositionen samt, hvordan han har overført proportionerne i skitsen til det langt større lærred.

Skitsen som et arbejdsredskab

På SMK findes en samling af Købkes tegninger og skitsebøger. Der er studier af bl.a. køer, vandposten, heste, Tuteins hus, kusken og flere af personerne i maleriet (se de samlede skitser her). Derudover findes der også to skitsetegninger af baggrunden – dette er den ene. Det er tydeligt, at Købke ikke har siddet det samme sted, men har flyttet sig lidt for at finde den bedst mulige vinkel og perspektiv. I en lille detalje kan man også se, at han sandsynligvis har gjort sine studier på forskellige tidspunkter af dagen. På den ene skitse er markiserne over balkonvinduerne udslåede, og på den anden er de slået ind, som på det endelige maleri.

Kvadrering

Det er tydeligt, hvordan skitsen er sammensat af flere stykker papir, så han kunne udvide kompositionen. Det fortæller om den eksperimenterende måde, Købke arbejdede på. Stykkerne er limet på et nodepapir fra samtiden – en sjov detalje, som vidner om, at kunstnerne genbrugte det papir, de havde liggende. Han var tilfreds med den sammensatte skitse, for linjerne viser, at han har gjort brug af kvadrering, for at overføre motivet til lærredet – en teknik, der stammer helt tilbage fra 1500-tallet.

Inspirationsord

  • Guldalder
  • Romantik
  • National identitet
  • Overførselsteknik
  • Natur
  • Kvadrering
  • Skitse


Detaljer
Værktype
Tegning
Teknik
Blyant. Tegningen er kvadreret
Datering
1836
Dimensioner
207 x 324 mm (bladmaal)
Download kunstværkÅbn kunstværk i SMK Open

Byg dit eget forløb
Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret konto