3 x HVID 1:1:1(1999)

Kassedamer

Tre ens, nøgne kvindekroppe i gips sidder på sokler med kasser som hoved. Har kvinden fået frataget individualitet, syn, hørelse, mæle og intellekt og er blevet underlagt samfundets snærende normer? Har hun intet hoved, eller er det blot skjult af kassen som en beskyttelse, ligesom hun skærmer sine bryster? Den bløde, frodige krop møder kassernes kantede hårdhed. Måske gemmer hun sig, eller måske giver hun beskueren mulighed for selv at forestille sig, hvem der er derinde.

Sokkel

En sokkel er med til at løfte en skulptur fra dens omgivelser – man kan også kalde den for en piedestal. Udtrykket “at sætte noget på en piedestal” beskriver at give noget betydning og status. Fx har en rytterstatue på en offentlig plads som regel en meget stor sokkel, så man er nødt til at bøje hovedet bagover for at kunne se den. Vi genkender gipsen, kroppen og soklen som del af den klassiske skulpturs formsprog, fx statuer af De tre gratier, men her udgøres soklen af de rå og billige mdf-plader.

Kroppen som materiale

Skulpturerne er gipsafstøbninger af kunstnerens egen krop. Kirsten Justesen har udtalt, at kroppen altid er lige ved hånden, og hun bruger ofte sig selv som materiale i sine værker. Kvindekroppen har gennem århundreder været motiv for den mandlige kunstner, men Justesen generobrer den og peger på de snærende bånd, kvinden som køn og som kunstner har været underlagt.

Inspirationsord

• Krop
• Monumenter
• Kopi
• Materialer
• Portræt
• Køn
• Feminisme
• Repræsentation
• Identitet

Se et portræt om kunstneren.