Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Anbefalede Øvelser

Anvendt i Opgaver

Udsigt fra kunstnerens vindue(1823-1827)

Maleri af Martinus Rørbye (1803-1848)

Udsigt fra kunstnerens vindue
Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1823-1827

Dimensioner

380 x 298 mm (Netto)

En solbeskinnet vindueskarm

Hvad fortæller en vindueskarm i varmt sollys om en ung maler i 1820’erne? Der er planter i lerpotter, en bog er slået op, og en fod af gips står på tæer. I det åbne vindue hænger et fuglebur, så den lille fugl kan få lidt frisk luft uden at flyve væk. Gardinet har fine frynser, der spejler sig i det ovale spejl i vinduesrammen.

Udsigt mod verden

Vinduet åbner udsigten til Københavns havn. Her ligger store sejlskibe for anker. Deres slanke master er fint aftegnet mod den disede himmel. Alt det, der er udenfor, er malet i blege gråtoner, som står i kontrast til de varme, sanselige farver inden for vinduesrammen. Er det malerens drømmende blik på verden? En kontrasterende følelse mellem udlængsel og hjemstavnsfølelse?

Martinus Rørbye

Rørbye er en af de kunstnere, man forbinder med den danske guldalder. Ligesom tidens andre kunstnere rejste han ud i verden for at lære af kunsthistorien og blive dygtigere til at male. Men han rejste længere væk end de fleste, helt til Grækenland og Tyrkiet. Her skildrede han kulturer og levemåder, som var stort set ukendte i Danmark dengang.

Inspirationsord

  • Udsigt
  • Ophobning
  • Spejlinger
  • Overgang
  • Hjem
  • Udlængsel
  • Den store verden
  • Guldalder