Lyden af et gennembrud
Udskoling
1 lektion
Mange kunstnere i Det Moderne Gennembrud var interesserede i at fortolke virkeligheden mere råt, både ved at skildre bønderne på landet, men især de fattige arbejderes dagligdag i storbyen. I denne opgave skal eleverne dykke ned i et værk fra perioden og skabe lydlandskaber, der giver værkerne en ekstra sanselig dimension.
Lydlandskab
1 lektion
Udvælg et værk
- Bed eleverne om at søge på værker fra Det Moderne Gennembrud i SMKs digitale samling.
- Eleverne udvælger et værk, der fanger deres interesse.
- Spørg dem: Hvorfor fangede netop dette værk din interesse? Hvad lagde du mærke til?
- Lad eleverne kigge grundigt på værket og beskrive det med deres egne ord. Spørg fx: Hvad forestiller det? Er der specielle detaljer, som fanger din opmærksomhed? Hvilke stemninger findes i værket, synes du? Hvad får værket dig til at tænke på?
Sæt lyd på værket
- Sæt gang i en auditiv/lydlig tolkning af værket ved at lade eleverne forestille sig og notere mindst 6 lyde i værket.
- Nu skal de i grupper sammensætte lydene.
- I skal åbne mindst 6 forskellige faner i internetbrowseren på computeren og her åbne YouTube.
- Eleverne skal udvælge 6 (eller flere) lyde eller mindre stykker musik, som de synes passer til værket, fx “fuglesang”.
- Søg disse frem på YouTube i hver sin fane.
- Afspil lydene i et lille forløb på ca. 30 sek. og optag det på telefonen.
- Vær gerne kreativ! Lad fx nogle lyde være mere fremtrædende og lad lydene komme ind forskudt i tid m.m.
- Eleverne sender evt. lydfilen og værket, som de har arbejdet med, til dig.
- Lav en opsamling og kig på/lyt til værket.
- Hvordan påvirker lydene jeres oplevelse af kunstværket?
I skal bruge
- Computer med internet
- Mobil/lydoptager
På denne side
Det moderne gennembrud: Det lange forløb
Udskoling
6 lektioner og 15 minutter
Vinteraften i en skov
Maleri af Vilhelm Kyhn
Kunstværk
1
Sat ud
Maleri af Erik Henningsen
Kunstværk
2
Fra idyl til realisme
Opgave
Under 1 lektion
3
Et nyt kvindebillede
Opgave
1 lektion
5
Lyden af et gennembrud
Opgave
1 lektion
6
Sæt noget til debat
Opgave
1 lektion
7
Desolation of the Beast
Collage af Kirstine Roepstorff
Kunstværk
8
Brainstorm med bold
Øvelse
15 minutter
9
Kritik og kamp - lav dit eget banner
Opgave
2 lektioner og 30 minutter
10
Byg dit eget forløb
Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.