Introducer begrebet das Unheimliche og vis eksempler fra kunstværker (se forslag nederst).

Hvad betyder das Unheimliche?

Sigmund Freud beskrev i 1919 das Unheimliche som en særlig form for uhygge, der opstår, når noget velkendt bliver mærkeligt. Det er ikke som en gyserfilm – uhyggen ligger i stemningen, i de små twist, der gør, at noget velkendt føles foruroligende, fx et dukkehoved på en tallerken. Et vindue, der vender ind mod et andet rum i stedet for ud. Et tæppe, der buler, som om noget gemmer sig under det. Surrealisterne var optaget af drømme, underbevidsthed og det irrationelle – alt det, der ligger lige under overfladen. Nogle surrealistiske værker har noget Unheimlich over sig, ligesom der findes eksempler på samtidskunstværker, der kan vække en tilsvarende følelse.

Tal i fællesskab om:

• Hvad gør noget “uhyggeligt” uden at være en gyser?
• Hvornår har I oplevet, at noget velkendt pludselig virkede mærkeligt?
• I kan lave jeres egen korte definition af begrebet das Unheimliche – skriv den i jeres notesbog.

Hvad er det ”hjemlige” og ”u-hjemlige” i disse værker?

Del eleverne op i grupper. Gruppen kigger på et af de udvalgte kunstværker (se forslag) og taler sammen om, hvad der føles hjemligt og u-hjemligt ved værkerne. Lad grupperne præsentere deres umiddelbare tanker for hinanden.

Her får du tre ideer til, hvordan I kan arbejde mellem det hjemlige og u-hjemlige, det velkendte og fremmede, uden at det uhyggelige bliver for tydeligt og tipper over. 

1. Det velkendte ansigt – gjort fremmed

• Eleverne tager portrætfotos af sig selv eller hinanden.
• De manipulerer billedet digitalt eller ved at tegne/male ovenpå: flytter øjne, gentager dele af ansigtet, gør det symmetrisk eller fjerner mund/næse.
• Målet er at skabe et billede, der ligner — men alligevel ikke er helt rigtigt.

Samtale

• Hvornår bliver et menneskeligt ansigt “uhyggeligt”? Hvorfor reagerer vi sådan?
• Hvornår holder et ansigt op med at være “menneskeligt”?
• Hvorfor virker symmetri eller gentagelse nogle gange skræmmende?
• Hvilke ændringer skabte mest stemning i jeres billeder?

2. Spejlscenen

• Eleverne laver et filmklip med spejle som motiv, fx:
• En person, der ikke har et spejlbillede.
• Et spejl, hvor der sker noget andet end i virkeligheden.
• To identiske personer (samme elev to gange i billedet).
• De udforsker, hvordan det velkendte (dem selv) bliver fremmed.
• I kan tilføje lydelementer i filmen.

Teknisk tip: Brug noget at filme med og enkel redigering (split-screen, eksponering, refleksioner)

Vi anbefaler at bruge Wevideo på Skoletube

Samtale

• Hvad sker der, når spejlbilledet/refleksionen ikke stemmer med virkeligheden?
• Hvordan påvirker spejle vores opfattelse af “os selv”?
• Hvilke film eller billeder kender I, der bruger spejle på samme måde?

3. Det urolige børneværelse

• Eleverne bygger en mini-installation af et “børneværelse”, men ændrer små detaljer, så stemningen forstyrres, fx:
• Legetøj vendt med ryggen til.
• En stol, der står for tæt på væggen.
• En bamse uden øjne.
• Der arbejdes med lys (fx natlampe) og skygge.

Ekstra: Lad eleverne optage en 10 sekunders lydside (fx knirk, åndedræt, hvisken) som en del af værket.

Samtale

• Hvilke små ændringer gjorde rummet mærkeligt?
• Hvordan brugte I lys, skygge eller farver til at ændre stemningen?
• Hvor går grænsen mellem hyggeligt og uhyggeligt?