Venetiansk portræt(1943)

Naturen og mennesket

En kvinde i profil iført en fin kjole og perlekæde, håret sat med guldbånd – men noget er galt. Hendes ansigtsstruktur er som klippefremspring, hvor grene vokser ud af mund og næse. Grønne blade gror frem, hvor øjnene skulle være. Ser man godt efter, sidder der en lille figur lige ved siden af næsen. Er naturen et billede på menneskets driftsliv og det ukontrollerbare, som står i kontrast til civilisation og rationalitet? Eller er naturen en destruktiv kraft, der har frataget kvinden sin frihed og gjort hende ude af stand til at se eller tale? Freddie har her taget udtrykket ”ansigtet som et landskab” til ekstremer.

Mareridt eller drøm

Rummet er mørkt og udefinerbart. Den store flade i bunden af maleriet kan ved første øjekast ligne en bordplade af træ, men ved nærmere eftersyn optræder konturerne af en arm, løsrevet fra kroppen. Sammen med kvindens forvrængede ansigt skabes en uhyggelig og drømmeagtig stemning, der står i kontrast til renæssancens portrætter af adelsdamer, som maleriet er en parafrase over. For surrealisterne er drømme en direkte indgang til det underbevidste – også hos Wilhelm Freddie, som var inspireret af Freuds teori om psykoanalysen og Salvador Dalís idé om det ”psykofotografiske” maleri.

Den frie kunst

Wilhelm Freddie ønskede med sin kunst at flytte fokus fra en ydre virkelighed til en indre virkelighed, der ikke var underlagt nogen moral. Kunsten skulle ruske op i publikum og omstøde det borgerlige samfunds normer. Hans værker blev opfattet som stærkt provokerende – og det blev ikke uden omkostninger. Under den tyske besættelse i 1944, året efter dette værk blev til, var han nødt til at flygte til Sverige, hvor han boede frem til 1950.

Inspirationsord

• Surrealisme
• Drømme
• Det underbevidste
• Natur
• Det unheimliche
• Krig
• Seksualitet
• Parafrase
• Portræt