Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for KunstSMK - Statens Museum for Kunst
ØvelserTilbage til kunstværker

Brændende Jord / Terre brûlée(1946)

Maleri af Elsa Thoresen (1906-1994)

Brændende Jord / Terre brûlée

© Elsa Thoresen / VISDA

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på plade

Datering

1946

Dimensioner

(netto)

Jorden brænder

En hvid perle eller kugle placeret alene i et fremmedartet og abstrakt landskab. Øverst ses en organisk vækst i blå toner, en skov af sammenfiltrede, uigennemtrængelige grene. Skoven fremstår kølig og dyb. Nederst er en terrakottafarvet undergrund, med rødder der gror op gennem jorden. Flammer trænger igennem overfladen. Den er brændende, levende og i bevægelse. Den hvide kugle forbliver intakt og synes upåvirket af ilden. Er det to adskilte verdener, eller står de i forbindelse med hinanden?

En perle

Perlen er tidligere brugt som symbol på kvindelighed, renhed og genfødsel. Elsa Thoresen arbejdede bl.a. med naturen som motiv, når hun ville undersøge kvindens rolle og erfaring. Sammen med andre kvindelige surrealister brugte hun naturens former og materialer som et billede på kvindelighed, som et alternativ til deres mandlige kollegers billedsprog.

Figurativ surrealisme

Thoresen arbejdede på sin egen måde med figurativ surrealisme, hvor genkendelige former optræder i et drømmende og uvirkeligt univers. Værkets titel peger på verdenssituationen efter Anden Verdenskrig, men måske også på den påtrængende nødvendighed, surrealisterne skabte deres kunst med, i et oprør mod samfundets normer. Som Salvador Dalí og René Magritte brugte hun symboler til at udtrykke menneskets ofte splittede indre liv. Hos Thoresen bliver det også en kommentar til køn og identitet.

Inspirationsord

  • Natur
  • Symboler
  • Køn
  • Krop
  • Samfundsnormer
  • Underbevidsthed
  • Identitet
Detaljer
Værktype
Maleri
Teknik
Olie på plade
Datering
1946
Dimensioner
(netto)
Download kunstværkÅbn kunstværk i SMK Open

Byg dit eget forløb
Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret konto