En families genvordigheder(1940)

Kropslige absurditeter

På maleriet ses flere menneskelige figurer med kroppe og kropsdele forstørret og forvrænget ud i det absurde: et stort barn med lukkede øjne og lang, lyserød tunge, der slikker på et bord. En kvindeskikkelse i en blå kjole hviler sit kæmpe deforme hoved på en støttende hånd med en sammensnøret arm. En saks stikker ud fra hendes lænd, og løsrevne arme stritter med opslåede paraplyer. En nøgen, hovedløs krop ligger halvt slatten, halvt sprællende på taget af et lille hus. Bagerst ses en lille skikkelse stående på en stol. De kropslige deformationer, hvor ansigter og lemmer er forstørrede, revnede eller på anden måde foruroligende, skaber sammen med de syrede, kødelige farver en drømme- eller mareridtsagtig stemning.                 

En families genvordigheder

Titlen antyder, at billedet kan læses som en slags kommentar til de vanskeligheder, der kan findes i en familie. Figurerne er langt fra hinanden, og familiebilledet peger snarere på noget dysfunktionelt end nære og varme relationer. Saksen understøtter fornemmelsen af noget farligt og ubehageligt, og peger også på udtrykket ’at stikke en kniv i ryggen’. Kvindens krakelerede ansigt og det organiske røde hjerte, der ligger vaklende på hendes skulder, giver en generel følelse af noget sårbart og foruroligende, som om noget er ved at gå i stykker. Både fysisk og følelsesmæssigt.

1940

Wilhelm Freddie skabte værket i 1940, midt under Anden Verdenskrig. Han var surrealist og interesserede sig bl.a. for at arbejde med det ubevidste. Selvom maleriet ikke direkte behandler krig, kan den historiske kontekst have en betydning. Hvordan bliver familien som institution påvirket under uventede og pressede forhold? Tab af identitet? Usikkerhed? Angst? Kommunikationsbrist?

Inspirationsord

• Familiedynamik
• Familieideal
• Normalisering
• Forventninger
• Hemmeligheder
• Kroppe
• Indre/ydre smerte
• Traumer
• Surreelle motiver