Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe får et kunstværk, der på forskellig vis har provokeret, eller som måske stadig provokerer. Eleverne skal undersøge værket og se på, hvordan det kan vække oprør – er det fx på grund af den tid, som værket blev skabt i, valget af materialer, titlen, udførelsen, eller er der et budskab i værket, som kan skabe debat?

Eleverne behøver ikke være enige i gruppen, men skal være nysgerrige på forskellige tolkninger og opfattelser. Du kan finde øvelser her på SMK Connect, som kan være med til at åbne værkerne op.

Vi har foreslået en række værker, men du kan også lade eleverne selv gå på opdagelse og finde værker i SMK’s online samling, SMK Open.

Find en aktuel debat

Eleverne skal nu i gruppen researche aktuelle begivenheder, som kan minde om den debat kunstværket har vakt. Måske minder Bjørn Nørgaards Hesteofring om dengang, Københavns Zoo dissekerede en giraf foran publikum? Det kan også være, at Jørgen Haugen Sørensens billede på Nationalfølelsen kan tale ind i debat omkring danske værdier?

Opsamling

Lad eleverne præsentere for hinanden. Hvilket værk har de arbejdet med, og hvilke samtaler havde de i gruppen?

Hvilken begivenhed har de valgt? Hvilken debat eller samtale synes de passede til værket?

Surrealisterne ville forandre verden og troede på, at det kunne ske gennem kunsten. Diskutér i klassen, hvordan og om kunst har været med til at rykke ved dagsordener eller udvide vores forståelser af, hvad kunst kan være.

Det surrealistiske manifest af André Breton fra 1924 definerede surrealismen som kunstnerisk bevægelse. Breton havde en samlende kraft, men var samtidig den som kontrollerede og afgjorde, hvem der hørte til inderkredsen blandt de surrealistiske kunstnere. Nogle blev udelukket, andre distancerede sig fra gruppen, og endelig var der dem, som forsøgte at skubbe surrealismen i nye retninger. Surrealismens tanker spredte sig langt ud over Frankrigs grænser og blev et internationalt fænomen. På den måde var surrealismen en bevægelse i konstant forandring.

Undersøg manifester

Et manifest er en erklæring, som fortæller om en gruppes retning, principper og mål. I Det surrealistiske manifest fra 1924 beskriver André Breton surrealismen som ren automatisme. Inspireret af Freuds teorier om det ubevidste ønskede han at sætte tanken fri fra fornuft og moral. Det var et opgør med borgerlige værdier og rædslerne fra Første Verdenskrig. Gennem kunsten skulle verden forandres og en mere sand virkelighed findes, men hvordan og hvorfor? 

Del eleverne op i grupper og giv dem forskellige eksempler på manifester. Du kan fx inddrage Det futuristiske manifest eller Det kommunistiske manifest. Det kan også være andre tekster, som ikke er direkte manifester, som Den Franske Menneskerettighedserklæring, Mary Wollstonecrafts Et forsvar for kvindernes rettigheder, eller nyere eksempler som Extinction Rebellions Declaration of Rebellion. Der er også mange virksomheder, som har nedskrevne strategier og værdigrundlag, fx Googles Ten things we know to be true. Nogle er lange, så det kan være en fordel at finde uddrag. Er der tid, kan eleverne også selv søge efter manifester, som de har lyst til at undersøge.

Lad grupperne undersøge teksterne. Hvad vil de forandre? Er der noget, de er imod?

Præsentér for hinanden i klassen. Hvad har teksterne til fælles? Hvor adskiller de sig? Er der fx noget med sproget?

Skriv et manifest

Eleverne skal nu arbejde med deres egne manifester i grupperne. Brug modellen under bilag som struktur.

Grupperne skal først og fremmest tænke over formålet – hvad vil de forandre? Er det kunstnerisk, politisk, aktivistisk? Skal det handle om klassen eller hele verden?

De skal i gruppen blive enige om, hvilke værdier de vil kæmpe for, og hvordan de vil gøre det. Derudover skal de overveje sproget og deres målgruppe – hvem skal læse manifestet?

Opsamling

Lad eleverne skrive deres manifester ned og hæng dem op. Præsentér dem for hinanden i klassen. 

Diskutér hvordan forandringer finder sted, og hvem der har magten til at ændre strukturer og dynamikker. 

Opgaven kan justeres – eleverne kan arbejde med et fælles manifest for klassen, eller de kan trælle udvalgte emner. Du kan lade dem skrive en helt fri tekst, eller du kan give dem benspænd – fx at der skal være 10 punkter.