
© Lilibeth Cuenca Rasmussen / VISDA
Individ og fællesskab
Kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen har samlet sin familie foran kameraet i en video, der med sin grynede billedkvalitet afspejler tilblivelsesåret 1998. De er alle klædt i ens sort tøj, de har næsten alle ensartet sort hår, og de forsøger at lave en fælles koreografi til sangen Sha la-la med kunstneren som anfører. Sangen var meget populær i Filippinerne i 1990’erne, og den tilhørende dans var kendt af de fleste. Men her i familien Cuenca Rasmussen kan de ikke helt få musik og bevægelse til at falde i hak.
Humor
Der er noget næsten rørende over især farens forsøg på at fange dansetrinnene, uden dog helt at lykkes. Rørende, men heller ikke uden humor, peger kunstneren på nogle af de dynamikker, der opstår i familier, og som ofte følger os livet igennem. Hvem skiller sig ud? Hvem forsøger at tilpasse sig?
Kulturel identitet
Kunstneren bruger ofte sin egen familiehistorie som ramme for undersøgelser af kulturel identitet. Hun er datter af et dansk-filippinsk ægtepar og opvokset i Danmark. I andre værker går hun tæt på sin filippinske mormors dagligdag, på religiøse ritualer i Filippinerne, og på sin egen hybride etnicitet.
Inspirationsord
- Kulturel identitet
- Videokunst
- Performance
- Relationer
- Familier
- Krop
- Forskellighed
- Fællesskab
Forløb
Kunstværket er anvendt i følgende undervisningsforløb udarbejdet af SMK Connect.

Forhold, fællesskaber og forelskelse
Formålet med forløbet er at lade eleverne beskæftige sig med kroppe og følelser, både fysisk, abstrakt og symbolsk, med udgangspunkt i forskellige kunstværker.
Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:
- Skitsetegning
- At skrive et fællesdigt
- At tale om roller i fællesskabet
- Personlige masker

Vores by
Formålet med dette forløb er at aktivere elevernes fantasi og forestillingsevne i arbejdet med deres lokalmiljø og den kunst, der findes i deres by. De skal bruge deres sanser og gå på opdagelse i farver og materialer, samt i rum og relationer, når de undersøger, hvad der er særligt for deres by. Med afsæt i værker fra SMK’s samling bliver eleverne klogere på forskellige kunstneriske udtryk og på, hvad kunsten kan bidrage med i deres nærmiljø. Derudover skal de arbejde praktisk-æstetisk med historier fra deres eget liv og det sted, hvor de bor.
Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:
- At undersøge forskellige kunstneriske udtryk
- At skærpe deres blik for deres egen by
- At gå sansende til værks i mødet med den by, de færdes i til daglig
- At reflektere over, hvad kunst er, og hvor man kan møde kunst
- At skabe eller ændre på en stemning et specifikt sted i byen
- At skabe et kunstværk i fællesskab til deres by

Vores by
Formålet med dette forløb er at aktivere elevernes fantasi og forestillingsevne i arbejdet med deres lokalmiljø og den kunst, der findes i deres by. De skal bruge deres sanser og gå på opdagelse i farver og materialer, samt i rum og relationer, når de undersøger, hvad der er særligt for deres by. Med afsæt i værker fra SMK’s samling bliver eleverne klogere på forskellige kunstneriske udtryk og på, hvad kunsten kan bidrage med i deres nærmiljø. Derudover skal de arbejde praktisk-æstetisk med historier fra deres eget liv og det sted, hvor de bor.
Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:
- At undersøge forskellige kunstneriske udtryk
- At gå sansende til værks i mødet med den by, de færdes i til daglig
- At skærpe deres egen oplevelse af kunst.
- At aktivere fantasi og forestillingsevne.
- At samskabe og inspirere hinanden.

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.