Mennesket i det store landskab

På billedet ses et landskab bestående af en høj lerskrænt, som ligger ned til havet. For foden af skrænten og midt i billedet står to mennesker og en hest med en vogn, der er gået i stykker. Hvor har de været, og hvor er de på vej hen? Selvom de er små i billedet, lægger man mærke til dem, fordi de er badet i kraftigt sollys, der skinner ind fra højre side. Man kan følge kysten langt bagud i billedet. I det fjerne kan en by skimtes med silhuetter af kirketårne og møller. Hesten, vognen og menneskene i billedet synes at være langt fra civilisationen. Hvordan kan de få hjælp til at komme videre?

Overdrivelse fremmer forståelsen

Danmark er et lille og relativt fladt land. Da Lundbye tegnede skitsen til maleriet, så han ikke en klint, der var nær så høj, som den han maler frem her. De små figurer i landskabet bruges til at understrege naturens overvældende størrelse og kraft. Lundbye ønskede at skabe indbegrebet af den danske natur: de danske kyststrækninger. Men ikke nok med at motivet skulle være særligt dansk, det skulle også kunne måle sig med udlandets (især Tysklands) bjerge som led i en større nationalromantisk bevægelse i tiden.

Inspirationsord

• Idyl
• Guddommelig
• National identitet
• Landskab
• Udfordring
• Naturkraft
• Civilisation

Et stykke dansk natur

Fra den mindste skovsnegl til den højeste trætop. Skovgaard maler et udsnit af den danske natur, en bøgeskov i spæde, grønne farver. Træerne rejser sig monumentalt som et tag over skovbundens græs og mælkebøtter. En biotop. En fugl svæver midt i billedet.

Generationer

En lille gruppe børn undersøger mælkebøtterne med barnets nysgerrighed. To andre børn og deres store hund, en broholmer, holder pause midt på stien. Bedstefaren står godt skjult i skyggen af et træ. En familie på tværs af generationer, måske som et spejl af naturens cykliske gang og den nyudsprungne bøgeskov.

Det nationale

Hvad forbinder vi med det danske landskab? Hvem definerer, hvad der er typisk dansk? I 1800-tallet blev kunstnere opfordret til at dyrke det nationale, og Skovgaards maleri kan ses som en idealforestilling om den oprindelige danske skov. I vores nationalsang hyldes bøgetræet som nationalsymbol. Men den oprindelige danske skov var langt mere mangfoldig og med en rigere underskov. 1800-tallets landskabsmalerier viser også den menneskeskabte natur. Bøgeskoven her ligger ved et gods på Sydsjælland, ejet af den ældre mand i maleriet.

Inspirationsord

• Idyl
• Guldalder
• Familie
• Generationer
• Natursyn
• Cyklus
• Symboler
• Nationalromantik