Dansk Guldalder: Det mellemlange forløb

Udskoling

3 lektioner og 10 minutter

Formålet med forløbet er at lade eleverne undersøge kunsten fra den danske guldalder gennem forskellige materialer og digitale værktøjer, for herigennem at perspektivere historien til deres egen samtid.

Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:

Kunstværker fra den danske guldalder
At give stemme til et kunstværk
Forskellige familiekonstellationer
Reels med udgangspunkt i et kunstværk

Familien Waagepetersen

Maleri af Wilhelm Bendz

Til fri brug

Værktype

Maleri

Teknik

Olie på lærred

Datering

1830

Dimensioner

995 x 885 mm (Netto)

En guldalder-kernefamilie

I et højloftet kontor med en rolig, grøn farve på væggene sidder familiefaren ved sit skrivebord. Han vender opmærksomheden mod sin kone og to børn. Sønnen i ternet jakke og kniplingskrave læner sig afslappet mod faderens ene ben og kigger hengivent op på sin lillesøster på moderens arm. Forældrene udstråler overskud og kærlighed til deres børn. Hunden ligger under skrivebordet med snuden mod det fint mønstrede gulv. Alt ånder ro og harmoni hos familien.

Hjemme hos det bedre borgerskab

Vi er på besøg hos familien Waagepetersen. Faren Christian var vinhandler og kongelig hofleverandør, og boligindretningen følger tidens mode. Rummene er afstemt i rolige, varme røde og grønne nuancer, som danner komplementærkontrast. På væggene hænger malerier i bolsjestribede snore. Lige over skrivebordet har vi Frederik den 6. Bunker af bøger, papirer og en globus signalerer, at det er en dannet og arbejdsom familie. Det høje vandglas på bordet med en levende frø fungerede som barometer – når frøen kravlede op, blev det godt vejr.

At posere som glansbillede

Portrættet stadfæster nogle familiemønstre og kønsroller, som var kendetegnende for guldalderens borgerskab, og som har overlevet langt op i vor tid. Faren tager sig af det intellektuelle arbejde med bøger, tal og videnskab. Moren tager sig af børnene og hjemmet. Samtidig tager hun sig godt ud i tidens tøjmode med opsat hår og en fin hat. Det lille barns tøj matcher hendes kjole. Portrættet har en aura af afslappet hjemlighed og overskud, men vi fornemmer, at det hele er opstillet til ære for maleren. Hvor ville man kunne se sådan et opstillet familieportræt i dag?

Inspirationsord

Familie
Kønsroller
Guldalder
Komplementærfarver
Boligindretning
Statusmarkører
At posere

Tale- og tænkebobler

10 minutter

Formål

At give motiverne "en stemme" og værkets fortælling en større dimension.

At afkode kropssprog, ansigtsudtryk og genstande.

Sådan gør I

Når I har valgt et værk at arbejde med, går eleverne sammen fx to og to.

Print værket ud eller fremvis det på smartboard. Lad eleverne udfylde og sætte tale- og tænkebobler på værket. Det kan både være ved personer og genstande.

Til de yngste kan man vælge at gøre det mundtligt i stedet for at lade eleverne skrive.

Opsamling

Hvad tog eleverne udgangspunkt i og hvorfor?

Hvad mon personerne eller objekterne i værket tænker på?

Hvis der er flere, siger de da noget til hinanden? Hvis objekter i værkerne kunne tale, hvad ville de så sige?

Familie-konstellationer

Udskoling

1 lektion

Er du storesøsteren, der er struktureret og tager lederskab, eller er du den kreative og grænseoverskridende lillebror. Er der noget om rollerne, når vi er sammen med familien, eller er vi bare os selv?

I denne opgave skal eleverne identificere forskellige familiekonstellationer. Eleverne undersøger, hvilke parametre vi oftest identificerer hinanden ud fra – udseende, beklædning, kropssprog, genstande, omgivelser etc. Det kan påvirke den måde, vi afkoder hinanden eller iscenesætter os selv på, både som individer og i fællesskaber som familier.

Familieidentiteter

30 minutter

Eleverne går sammen i grupper på 4-5.
Hver gruppe får uddelt et billede eller et kunstværk med en familie (se bilag).
Gruppen vælger mindst 2 personer i billedet ud, som de vil kigge nærmere på.
Bed eleverne beskrive deres udseende, påklædning, kropsprog, hvilken kontekst de befinder sig i osv.
Dernæst skal eleverne kigge nærmere på familien som en helhed:

Arbejdsspørgsmål

Hvordan kan man se, at de er i familie med hinanden?
Hvilken fælles identitet har de - i elevernes øjne?
Hvilke relationer er der imellem dem?
Hvad kan eleverne sige om familien?
Hvordan bor de? Hvad hedder de? Hvor gamle er de?
Hvad laver de til daglig?
Hvad er personens interesser? Osv.

I skal bruge

Billeder af forskellige familie konstellationer

Bilag

• familie-1.jpg

• familie-4.jpg

• familie-3.jpg

• familie-2.jpg

Sammenlign familierne

15 minutter

Grupperne skal på tur mellem hinanden.
Bed eleverne tale om, hvad ”deres familier” har til fælles, og hvordan de adskiller sig. Det kan for eksempel være i måden familierne er sammensat på, forskellige roller i familien, relationerne de har til hinanden, og hvilke værdier der binder dem sammen som familie.
Er gruppen enige i deres udsagn?
Bed eleverne om afslutningsvis at formulere et råd, som deres uddelte familier ville give til hinanden, hvis de mødte hinanden
Grupperne skal mindst mødes med én anden gruppe. Hvis der er mere tid, kan de mødes med flere.

I skal bruge

Billeder af forskellige familiekonstellationer

Reels af et guldalderværk

Udskoling

2 lektioner

Forestil dig at H.C. Andersen gik med kasket?

I denne opgave skal eleverne perspektivere til nutiden og lave en parafrase til et guldaldermaleri. I parafrasen skal eleverne iscenesætte sig selv med egne rekvisitter og give historien et moderne twist.

Reels produktion

2 lektioner

Eleverne skal nu producere reel-parafraser over portrættet af Familien Raffenberg.

Storyboard

Lad eleverne udfylde storyboards, inden de går i gang med optagelsen (se bilag).
Eleverne skal iscenesætte værket som del af en fortælling i tre klip af 15 sekunder hver: Det første klip skal vise scenen, der finder sted lige før situationen i værket. I det næste klip skal de indtage positionerne fra værket og genskabe det. Det sidste klip skal vise, hvad der sker dernæst, dvs. forestille sig en slutning på fortællingen.
De skal udvælge baggrundsmusik til hver scene, og de skal udskifte mindst tre genstande i værket til ”moderne” genstande fra vores egen tid (det kan både være objekter, møbler og beklædning) og dermed se, hvordan de kan ændre værkets fortælling.

Optagelse

Under bilag findes produktionsforløbet beskrevet i trin, som du kan printe ud og give til eleverne. Hjælp gerne eleverne med tidsplanen for, hvornår de skal gøre hvad.

Forslag til præsentation

Sæt jer i en rundkreds.
Eleverne finder telefoner frem, så de kan kigge sammen to og to.
Gruppernes reels gennemgås i plenum én ad gangen, hvor eleverne ser dem fra hver deres telefon i par.
Saml op undervejs og spørg ind til elevernes til- og fravalg.
Hvorfor udvalgte eleverne netop at udskifte de genstande? Hvad synes de, det gjorde for historien at iscenesætte den, netop der hvor de valgte?
Når I har været gennem alle reels, kan I også samle op på det reel-familiealbum, I tilsammen har produceret. Hvilke varianter af familiekonstellationer har I skabt? Var der noget, der gik igen, og noget som skilte sig særligt ud?

I skal bruge

Telefon
Print af storyboard
Rekvisitter
Kostumer

Familien Raffenberg

Wilhelm Bendz

Det borgerlige hjem

Vi befinder os her hos familie Raffenberg. Med højt til loftet, kunst på væggene og et klaver i baggrunden skabes en fortælling om et dannet hjem med stærke kulturelle interesser. Selvom vi kun ser et lille hjørne af et rum, formår Wilhelm Bendz at give os et stort rumligt indtryk takker være skyggefaldet på væggene. Han arbejder med tekstilernes stoflighed på en måde, så man virkelig fornemmer kjolernes silkeagtige overflade og blondestoffets lethed mellem fingrene. Dagligstuen var centrum for det borgerlige familieliv. Man trak sig fra den store verden og fandt tryghed i det intime og nære.

Relationen

Den unge Michael Raffenberg og hans forlovede, Marie, sidder tæt sammen på den lille bænk. Blikkene er rettet mod et indrammet maleri, som Michael viser frem og peger på. Ved siden af bænken står en ældre kvinde. Det er Michaels mor, der kigger med over skulderen med et uudgrundeligt blik. Hvad tænker hun om sin kommende svigerdatter?

Hvad kigger de på?

Det mest interessante ved billedet er, at vi som beskuere ikke kan se forsiden af det maleri, opmærksomheden retter sig mod. Maries ansigtsudtryk og kropssprog er svære at afkode. Hun stirrer nærmest paralyseret gennem maleriet. Samtidig er hun underligt klemt i kompositionen mellem det indrammede billede, sin forlovedes arme og svigermorens figur. Hvor svæver Maries tanker hen? Hvem eller hvad bliver vist frem, og hvor efterlader det hende?