Spring til hovedindhold
SMK - Statens Museum for Kunst

Det indre af et bondehus

Maleri af Govert Dircksz. Camphuysen

Det indre af et bondehus
Værktype

Maleri

Teknik

Olie på træ

Datering

1638-1672

Dimensioner

460 x 630 mm (Netto)

Et hjem uden vinduer

En stor del af rummet ligger i mørke, men en varm lysstråle skinner dog ind gennem døren. Der er ingen vinduer i dette hjem. En mand står ved døren – måske er han på vej ud og lukker døren efter sig om lidt? Den eneste anden lyskilde i rummet er et lille bål bagerst til venstre i billedet.

Hulter til bulter

Væggene ser slidte ud med huller og krakeleringer. I rummet er der få genstande; en væltet stol i baggrunden, en lille reol med et lerfad, som er slået i stykker, et hvidt sammenfoldet klæde, en balje og flere lerskåle på gulvet. På skamlen ligger der en død fugl, måske en gås? Tingene ligger hulter til bulter, og skildringen af rummet igangsætter tanker om det levede liv i dette bondehus.

At leve side om side

En kvinde sidder med sin baby i en flettet krybbe. Krybben ser lun og behagelig ud med pude og tæppe. I nederste højre hjørne ses to køer med bagdelen ud med os. Ved første øjekast forsvinder de lidt i mørket. Mennesker og dyr bor side om side, både på godt og ondt? Kunstneren Camphuysen interesserede sig særligt for at skildre bondelivet dengang i 1600-tallets Holland.

Inspirationsord

  • Small Living
  • ”Bonderøven”
  • Hverdagsliv/Arbejdsliv
  • Privatliv
  • Fattigdom
  • Privilegier
  • Indeklima

  

Byg dit eget forløb

Tilpas eksisterende opgaver, øvelser og kunstværker til dit eget undervisningsforløb.

Opret Forløb