Forløb

Forhold, fællesskaber og forelskelse

Formålet med forløbet er at lade eleverne beskæftige sig med kroppe og følelser, både fysisk, abstrakt og symbolsk, med udgangspunkt i forskellige kunstværker.

Når I har afsluttet forløbet, har eleverne bl.a. arbejdet med:

At tale om svære og problematiske følelser
At gå kropsligt og sanseligt til et kunstværk
At tegne følelser
At bruge deres kroppe som pensler

Kunstværker brugt i dette forløb

Udarbejdet af SMK Connect

Skift forløbslængde

Det korte forløb

Under 1 lektion

Det mellemlange forløb

3 lektioner og 10 minutter

Det lange forløb

4 lektioner og 40 minutter

Klassetrin

Udskoling

Indhold

3 lektioner og 10 minutter

Øvelse

Hvor på kroppen sidder kunstværket

10 minutter

Formål

At få en kropslig fornemmelse af kunstværket og indkredse hvilke sanser kunstværket sætter i spil. Værket kobles til elevernes egne sanseerfaringer og skaber relevans.

At sætte ord på en kropslig og følelsesmæssig oplevelse, og skabe rum for de forskelligartede oplevelser kunstværket kan sætte i gang.

At tale om kunstværkets virkemidler: Er det fx den grønne farve, der påvirker eleverne eller en detalje i motivet?

Sådan gør I

Hver elev får udleveret et "Hvor på kroppen sidder kunstværket"-arbejdsark.

Bed eleverne om at mærke godt efter, hvor på kroppen de synes, de bedst kan mærke kunstværket. Giv evt. selv et eksempel: Er det hjertet, fordi du bliver berørt? Hænderne, fordi du får lyst til at røre ved værket? Hovedet, fordi du får en masse tanker? etc.

Eleverne skal sætte et kryds eller en cirkel på tegningen af menneskekroppen dér, hvor de kan mærke kunstværket. Det kan fx være i hovedet, i hjertet, i fingrene, i tæerne, i maven, på huden, på ryggen osv.

Opsamling

Hvorfor har de valgt netop den del af kroppen? Få dem til at forklare deres valg. Stikord: lugte/smage, se/høre, farver, varmt/koldt, hurtigt/langsomt etc. Er det fx fordi de synes, det lugter godt? Eller dårligt? At det er blødt at gå på? At det kilder? At de bliver glade eller kede af det?

Til slut kan man spørge, hvad de får lyst til at lave i eller med kunstværket?

Kunstværker

Titel

En såret dansk kriger

Kunstner

Elisabeth Jerichau Baumann

Titel

En såret dansk kriger

Kunstner

Elisabeth Jerichau Baumann

Titel

Analtab II (Anal Loss II)

Kunstner

Nanna Starck

I skal bruge

Et kunstværk
Arbejdsark: Hvor på kroppen sidder værket
Blyanter

Bilag

• Arbejdsark_Hvor på kroppen sidder kunstværket.pdf

Opgave

Den mentale krop

Længde 1 lektion

Vores kroppe er i konstant forandring. På samme måde er normer, idealer og forventninger til kroppe også i proces. Med udgangspunkt i Nanna Starcks værk Analtab II sætter vi i denne opgave fokus på følelser og deraf kroppens fysiske udtryk. Værket kan åbne for at tale om svære følelser (fx sorg, angst, stress, apati) og kan give eleverne en større forståelse for, hvordan følelser og krop kan hænge sammen.

Giv dine følelser form

Længde 1 lektion

Kig på værket sammen og lad eleverne beskrive hvad de ser.

Videre værksamtale

Hvilke følelser har du i kroppen i dag?
Hvilke følelser, synes du, er sværest at håndtere?
Hvordan bearbejder man svære følelser?
Hvordan kan man være en god ven, når nogen går igennem noget svært som fx et break-up?
Hvordan deler man svære følelser uden at føle sig sårbar?

Giv følelserne en form

Få eleverne til at brainstorme på alle de følelser, de kan komme i tanke om, på post-its.
Eleverne trækker en følelse hver. Giv dem 5 minutter til at tegne følelsen.
Del udtrykkene med hinanden, måske er der nogle følelser der går igen på tværs. Er der ligheder eller forskelle mellem de tegnede udtryk?
På samme måde kan I vælge at arbejde med ler som materiale.

I skal bruge

Papir
Blyant
Kul
Ler

Opgave

Kroppen som pensel

Længde 2 lektioner

"Det er på én gang et intenst nærvær af en konkret krop og samtidig et støvet spor af nogen eller noget. Kroppen er der, og er der ikke."

Opgaven er inspireret af kunstneren Stense Andrea Lind-Valdans serielle kropsaftryk Animal Dialogues / I Wish You Well fra 2016. Her bruger Lind-Valdan sin egen krop som pensel og arbejder selvbiografisk.

Eleverne skal i denne opgave undersøge deres egne kroppe ud fra 3 benspændskategorier: Tilstand, kropsdel og materiale. Opgaven bevidstgør eleverne i at betragte kroppen på forskellige måder og undersøger kropsdelens og kropstypens symbolik. Herunder åbnes samtaler om krop og identitet, fordomme og berøring. Den kan laves individuelt og med små justeringer også i par eller grupper.

Kroppens aftryk

Længde 2 lektioner

Print og klip ord ud fra benspændsarkene (se bilag). Tilføj eller fjern evt. ord under hver af kategorierne: Tilstand, kropsdel og materiale.

Fremgangsmåde til kropsaftryk:

Præsenter opgaven; I skal prøve at billedliggøre en tilstand med et direkte kropsaftryk.
Du kan lade eleverne selv vælge tilstand, kropsdel og materiale eller lade dem trække benspænd fra hver kategori.
Eleverne vælger to-tre grundstemninger eller tilstande, der kendetegner dem bedst som person. (Find evt. inspiration i benspændsarket med tilstande)
Skab mindst én positur per stemning.
Vælg hvilket materiale du ønsker at lave dit aftryk på. (Find evt. inspiration i benspændsarket med materialer)
Hæng fx et stort stykke japanpapir op oven på et andet stykke tykt papir eller karton – da papiret er tyndt, smitter sværten igennem.
Smør bodypaint (kropsmaling) på de områder, du vil tage aftryk af. (Find eventuelt inspiration i benspændsarket med kropsdele)
Pres de sværtede kropsområder op ad papiret. Lav gerne flere tryk af samme kropsdel.
Vælg minimum tre tryk ud og udstil dem i en seriel komposition.

Opsamling

Tal med dem om deres aftryk – hvordan er de kommet frem til det udtryk?
På hvilken måde er materialerne og motivet betydningsbærende?
Kan det konkrete kropsaftryk læses på et eller flere abstrakte og symbolske planer?
Er det et mere autentisk værk, man får ud af at lave direkte aftryk af sin krop på papir?
Reflekter over sporene af den fraværende krop. Selv den fraværende krop er ladet med betydningslag, sanselige og emotionelle erfaringer.

I skal bruge