Sæt ord på værket x 3

Formål

At kickstarte en værksamtale og som redskab til at lade eleverne opleve værket, før I taler om det sammen.

At fungere som et sjovt indslag, og vise hvor vigtigt (og svært/tidskrævende) det er blot at SE og sætte ord på et værks udtryk og deltaljer – en aktivitet, som kan være forudsætningen for det senere analysearbejde.

Sådan gør I

Der er mange måder at lave øvelsen på. Her er tre forslag:

For de yngste:

Vælg et værk men vis det ikke for klassen. Forklar at I skal prøve et lille eksperiment: 3-4 elever får lov til at se værket printet ud/på skærm og derefter beskrive værket så nøjagtigt som muligt for resten af klassen. Du har på forhånd printet forskellige værker ud eller samle flere værker på skærm/white board, som dit udvalgte værk er ’gemt’ iblandt. Nu skal resten af klassen gå på jagt efter det rigtige værk. Kan de mon finde det, ud fra hvad deres klassekammerater har beskrevet?

For de lidt ældre:

Vis dine elever et værk og bed dem kigge på det i 2 min. De skal kigge så godt efter, at de bagefter kan beskrive værket for en blind. Tag værket væk så ingen længere kan se det og lad eleverne beskrive værket. Hvilke ord sætter de på værket?

For alle:

Del klassen i to lige store grupper. Vis den ene gruppe et værk. Når de har set værket, laves der makkerskaber på tværs af de to store grupper, så man går sammen to og to. Den elev, der har set værket, skal nu beskrive det for den anden elev. På den måde engageres alle.

Opsamling

For de yngste:

Spørg eleverne hvordan det var at beskrive et værk for nogen, som ikke havde set det før – og omvendt, hvordan var det at lade en anden beskrive et værk for sig. Måske lagde de mærke til, hvor svært det egentlig er at beskrive et værks udtryk. Måske syntes resten af klassen, at det var nemt/svært at finde værket bagefter? Eller måske var de glædeligt overraskede/skuffede over at se, hvordan værket så ud i virkeligheden?

For de lidt ældre:

Spørg eleverne hvad de fik ud af opgaven: Havde de nemt eller svært ved at beskrive værkets udtryk uden at have det foran sig? Og lagde de vægt på noget forskelligt i deres beskrivelse?