Værksamtale

Inden tegneopgaven kigger I godt på værket. Lad eleverne sætte ord på deres umiddelbare oplevelse af værket. Stil spørgsmål og suppler gerne med din viden om værket. Du kan finde inspiration i værkteksten.

Tegneopgave

Placer eleverne i en cirkel i samme retning på gulvet, som et futtog, så de betragter hinandens nakke/baghoved.

Præsenter opgaven

• De skal tegne hinanden set bagfra, samtidig med at de selv bliver tegnet.
• Hav fokus på hoved og skulderparti og brug gerne hele papiret. Tegn ikke for småt!
• Har eleverne mod på det, så kan de lege med kulstiftens/blyantens muligheder for blødhed, hårdhed, skygge m.v.
• Opgaven foregår i stilhed.
• De får ca. 5 min. til at tegne.

Forklar, at det ikke handler om at tegne pænt – men om selve det at iagttage, dvs. at skærpe blikket gennem tegneprocessen. De skal altså blot tegne det, de ser. Når de er færdige, lægges tegningerne på gulvet som en lille udstilling.

NB

Opgaven peger blandt andet på det trygge rum som en afgørende faktor, når man arbejder med dialogiske og kreative processer. Der ligger en sårbarhed i dobbeltrollen; man kan ikke selv se betragteren, men føler sig ”rørt” med øjnene. Dertil blikkets magt: Hvem ser hvem? Gennem opgaven opnås en kropslig erfaring, der udfordrer intimsfæren, og ikke alle aldersgrupper eller grupper er villige til det. Omvendt kan opgaven i de rette, trygge rammer være lige præcis den overskridelse, der skaber nye erkendelser og gør, at man bagefter betragter kunstværket og temaet i et nyt lys.

Opsamling

Den lille udstilling med elevtegninger kan bruges som udgangspunkt for en samtale om fx blikke og magt. Hvordan var det at lave denne opgave? Var det sværest at være tegner eller den, der blev tegnet? Hvad lagde de mærke til i tegneprocessen? Fx detaljer i hår, et spænde, en hvirvel…

• Uddel ler til alle elever.
• Forklar, at de skal skabe deres ”berøring” som aftryk i ler.
• De skal tage udgangspunkt i de eksperimenter med egne hænder, som de netop har afprøvet.
• Det får de ca. 30 min. til at arbejde med leret.
• Når de er færdige, laves en udstilling med alle leraftryk.
• Lad evt. hver elev klippe en firkantet “sokkel” i sort karton, som de kan stille deres aftryk på.

Opsamling

• Den lille udstilling med leraftryk kan bruges som udgangspunkt for en samtale, fx om mødet med kroppen og leret.
• Tal med dem om deres aftryk – hvordan er de kommet frem til dette udtryk, hvilket kropssprog kan vi aflæse deri?
• Tal med dem om, hvorvidt og hvordan de er blevet opmærksomme på kropssproget i det personlige møde med et andet menneske? 

• Forklar eleverne, at I skal zoome ind på berøring og hænder.
• Bed eleverne om hver især at tænke på en berøring med hænder, som de har taget med sig. Måske de var giver, hvor de selv berørte – måske de var modtager, hvor de blev berørt. Eller måske situationen rummede begge dele.
• De må gerne lukke øjnene, hvis de vil.
• Giv dem et par minutter, og så samler I op. 
• Start gerne med at dele et minde selv. Og spørg så, om andre vil dele deres minde?

Eksperimentér med hænderne

• De skal nu vælge ét af deres minder om en berøring ud (hvis de havde flere).
• Hvordan vil det se ud, hvis de skulle vise det med deres hænder?
• Giv eksempler på hvordan, fx som gengivelse af håndens form, eller måske ved at “loope” en bevægelse eller oversætte en følelse til en håndbevægelse?
• Eksemplerne kan være konkrete eller abstrakte i udtrykket.
• Giv dem tid til at eksperimentere og læg op til, at de kan drøfte deres overvejelser med en sidemakker.
• Få et par elever til at vise deres eksperimenter, når de er klar: Hvorfor netop sådan – hvad har de fokus på? 

Print og klip ord ud fra benspændsarkene (se bilag). Tilføj eller fjern evt. ord under hver af kategorierne: Tilstand, kropsdel og materiale.

Fremgangsmåde til kropsaftryk:

• Præsenter opgaven; I skal prøve at billedliggøre en tilstand med et direkte kropsaftryk.
• Du kan lade eleverne selv vælge tilstand, kropsdel og materiale eller lade dem trække benspænd fra hver kategori.
• Eleverne vælger to-tre grundstemninger eller tilstande, der kendetegner dem bedst som person. (Find evt. inspiration i benspændsarket med tilstande)
• Skab mindst én positur per stemning.
• Vælg hvilket materiale du ønsker at lave dit aftryk på. (Find evt. inspiration i benspændsarket med materialer)
• Hæng fx et stort stykke japanpapir op oven på et andet stykke tykt papir eller karton – da papiret er tyndt, smitter sværten igennem.
• Smør bodypaint (kropsmaling) på de områder, du vil tage aftryk af. (Find eventuelt inspiration i benspændsarket med kropsdele)
• Pres de sværtede kropsområder op ad papiret. Lav gerne flere tryk af samme kropsdel.
• Vælg minimum tre tryk ud og udstil dem i en seriel komposition.

Opsamling

• Tal med dem om deres aftryk – hvordan er de kommet frem til det udtryk?
• På hvilken måde er materialerne og motivet betydningsbærende?
• Kan det konkrete kropsaftryk læses på et eller flere abstrakte og symbolske planer?
• Er det et mere autentisk værk, man får ud af at lave direkte aftryk af sin krop på papir?
• Reflekter over sporene af den fraværende krop. Selv den fraværende krop er ladet med betydningslag, sanselige og emotionelle erfaringer.