Med udgangspunkt i værket ´En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh´skal eleverne sammenligne pottesælgersken med kvinderne fra de andre værker fra perioden. Vær opmærksomme på hvordan I i klassen eksempelvis taler om orientalisme, så nogle elever i klassen ikke oplever at blive eksotiserede.

• Vi har samlet en række portrætter af kvinder fra slutningen af 1800-tallet fra SMK’s samlinger.
• To og to kan eleverne sammenligne, hvordan kvinder fra det danske borgerskab blev iscenesat i kontrast til pottesælgersken fra Gizeh.
• Lav en opsamling. Hvilke ligheder og forskelle så I?

Værker

Elisabeth Jerichau Baumann, Forfatterinden Emma Kraft (1834-1881) 

Bertha Wegmann, Anna Seekamp. Kunstnerens søster (1882)

Fritz Syberg, Portræt af Anna Syberg (1896)

Vilhelm Hammershøi, Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru (1890)

Vilhelm Hammershøi, Stående nøgen kvinde (1890)

• Eleverne arbejder i grupper på 4 og skal i denne opgave lave en brevveksling mellem pottesælgersken og en af kvinderne fra det danske borgerskab.
• I brevet kan eleverne komme omkring nogle af disse benspænd:

Beskriv det sted kvinderne befinder sig 

Beskriv hvad der er sket lige inden situationen på malerierne

Beskriv noget kvinderne er glade for eller sætter pris på

Beskriv noget kvinderne er trætte af eller finder problematisk

Beskriv deres ønsker og drømme for fremtiden

Forslag til opsamlende spørgsmål

• I hvor høj grad er vi med til at skabe vores egen identitet?
• Hvordan er ens egne forventninger eller andres forventninger med til at påvirke, hvad man gør og siger i forskellige situationer
• Oplever eleverne, at der er forskel på, hvad der forventes af forskellige mennesker afhængig af køn eller alder?

• Eleverne går sammen 2 og 2
• Sammen kigger de godt på værket
• Eleverne beskriver det, de umiddelbart oplever for hinanden
• I samler op i plenum

Forslag til videresamtale

• I grupper kan eleverne diskutere situationer, som vi metaforisk gerne vil ”gemme væk bag gardinerne”.
• Hvad siger situationerne om vores idé om, hvad der er godt at dele med hinanden? Hvad gør, at vi indimellem gerne vil gemme oplevelser eller følelser?
• Hvordan er vi vant til at vise eller ikke vise følelser offentligt?
• Hvad sker der, hvis man råber sin vrede ud i en butik? Hvis man griner eller græder højlydt i en bus? Eller hvis man tydeligt viser sin kærlighed på en restaurant?
• Hvad betyder andres reaktioner for den enkeltes mulighed for at udtrykke sine følelser på?
• Hvad kan man gøre, hvis man som ven eller klassekammerat oplever, at der er en, der gemmer på noget, som kan føles vigtigt at få frem i lyset?

Inspireret af Michael Kviums værk ´Rodeoscenen´, 1987, skal eleverne i grupper lave en mini installation.

Lav en silhuet

• Ud fra den tidligere samtale vælger gruppen en situation der kan føles grænseoverskridende eller problematisk.
• Eleverne skal iscenesætte situationen med egne kroppe og fotografere opstillingen.
• De skal nu overføre billedet til en silhuet ved at:

1. Printe billedet ud
2. Klippe omridset af opstillingen ud
3. Tegn af på tykt sort papir
4. Klip 'silhuetten' ud

Iscenesæt mini installationen

• Hver gruppe får en lille papkasse som de skal iscenesætte
• Mal kassen så man fornemmer hvilket rum man befinder sig i, gerne med interiør.
• Lim silhuetten på kassens midterste inderside, når malingen er tør.
• Vælg et stykke stof og fastgør det på kassens forside. Her kan eleverne eksperimentere med hvor meget "gardinet" skal dække situationen.

Opsamling

• Lav en udstilling med mini installationerne
• Kig godt på hinandens værker
• Hvilke situationer har grupperne valgt?
• Hvilke problematikker taler situationen ind i?

Print og klip ord ud fra benspændsarkene (se bilag). Tilføj eller fjern evt. ord under hver af kategorierne: Tilstand, kropsdel og materiale.

Fremgangsmåde til kropsaftryk:

• Præsenter opgaven; I skal prøve at billedliggøre en tilstand med et direkte kropsaftryk.
• Du kan lade eleverne selv vælge tilstand, kropsdel og materiale eller lade dem trække benspænd fra hver kategori.
• Eleverne vælger to-tre grundstemninger eller tilstande, der kendetegner dem bedst som person. (Find evt. inspiration i benspændsarket med tilstande)
• Skab mindst én positur per stemning.
• Vælg hvilket materiale du ønsker at lave dit aftryk på. (Find evt. inspiration i benspændsarket med materialer)
• Hæng fx et stort stykke japanpapir op oven på et andet stykke tykt papir eller karton – da papiret er tyndt, smitter sværten igennem.
• Smør bodypaint (kropsmaling) på de områder, du vil tage aftryk af. (Find eventuelt inspiration i benspændsarket med kropsdele)
• Pres de sværtede kropsområder op ad papiret. Lav gerne flere tryk af samme kropsdel.
• Vælg minimum tre tryk ud og udstil dem i en seriel komposition.

Opsamling

• Tal med dem om deres aftryk – hvordan er de kommet frem til det udtryk?
• På hvilken måde er materialerne og motivet betydningsbærende?
• Kan det konkrete kropsaftryk læses på et eller flere abstrakte og symbolske planer?
• Er det et mere autentisk værk, man får ud af at lave direkte aftryk af sin krop på papir?
• Reflekter over sporene af den fraværende krop. Selv den fraværende krop er ladet med betydningslag, sanselige og emotionelle erfaringer.