Rodeoscene

Mordyret

Scenen er sat, og et grotesk syn åbenbarer sig: En lille dreng i cowboytøj og pyjamas rider på ryggen af en nøgen kvinde. Han styrer hende med bidsel og pisk, klar til næste rap. Hendes blik er udslukt, og skyggen minder om et fortidsmonster. Hun er som et tjenende dyr for sit afkom. Er det en parodi på mor-barn forholdet? Er det gyserfilmenes psykopatiske børnefigurer, der spøger?

En barok scene

Maleriet er opbygget med dramatiske virkemidler – grelle farver, der skriger mod hinanden, skingert lys og det sorteste mørke. Motivet er beskåret, så vi nærmest vælter ind i den ubehagelige scene. Den teatralske lyssætning og forhænget leder tankerne hen på barokkens kunst i 16-1700-tallet. Dengang var det bibelske og mytologiske motiver, der udspillede sig på scenen. Når Kvium helt bevidst mimer denne stil, får hans groteske motiv et strejf af noget mytologisk. En moderne familierelation som græsk tragedie.  

Moderne moderskab

I de senere år har mange forfattere zoomet ind på moderskabet og mental load. Om hvor fuldkommen omvæltende det er for ens liv og identitet at få et lille barn. Ofte skildres børn ellers som uskyldsrene væsener, der appellerer til vores omsorg og beskyttelse – fx i litteratur, film og kunst. Ligesom bølgen af morlitteratur i dag sætter Kviums maleri spotlys på nogle tabuer om moderskab, børn og familieforhold, som vi normalt ikke har lyst til at se i øjnene.

Inspirationsord

• Grotesk
• Mor og barn
• Magtforhold
• Kønsroller
• Familie
• Barok
• Kontrastfarver